23948sdkhjf

Arkitektoniske perler i Bella Center

De seneste 10 års bedste produkter fra nordisk design er i disse dage udstillet i Bella Center. Fredag kåres udstillingens bedste, og to bygningsværker er med i opløbet.
I denne uge løber designmessen, CODE09, af stablen i Bella Center, og som et centralt element præsenterer arrangørerne udstillingen ”Nordic Selected”.

Her har en række nationale kuratorer udvalgt de absolut bedste nordiske designs over de seneste ti år, og arkitektbranchen står stærkt i billedet.

Således repræsenterer godt en femtedel af bidragene arkitekturens verden, og to af disse har endvidere formået at komme med blandt de 10 finalister, der dyster om Nordic Selected Award på 50.000 kroner. Det ene bidrag er dansk; nemlig DR’s nye koncerthus, tegnet af Jean Nouvel. Det andet er Snøhettas operahus i Oslo, som i foråret vandt en Mies van der Rohe Award.

Øvrige danske arkitekturbidrag på udstillingen er 3XNs Ørestad College, Kvistgårdhusene tegnet af Vandkunsten samt Lundgaard og Tranbergs Tietgenkollegiet.

Fra Sverige er blandt andre SandellSandberg nomineret for den anderledes mobilantennemast; Ericsson Power Tube. Fra Island er VA Arkitekter blandt de nominerede for psoriasiscentret ved Den Blå Lagune, mens de finske bidrag blandt andre tæller APRT/Yrjö Rossi + Arkki’s byrumsudvikling i Ørestad.

Hvem af de 10 finalister, der løber med sejren, afsløres ved en ceremoni i Bella Center fredag klokken 13.00.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078