Kategorier
Indryk produkt nu!

RGS 90 Kompost sælger næringsrige færdige kompostprodukter som alternativ til almindelig muldjord.

Sælges
Oprettet
Udløber
28. februar 2017
Stand
Ny
Komposten består af forskellige blandinger af kompost, muldjord og sand. Blandingerne er standardiserede for at holde den høje kvalitet konstant. Tilsammen dækker produkterne så godt som alle behov for vækstmedier inden for den grønne sektor.

Komposteringen
Det modtagne haveaffald knuses ned og udlægges. Under komposteringen vendes og tilføres vand efter behov - vandet hentes fra regnvandsbeholdere. I løbet af komposteringsprocessen stiger temperaturen i materialet til over 65°C. Herved bliver frø og spirer slået ned, og komposten er derfor naturligt fri for ukrudtskim. Efter komposteringen bliver materialet sigtet, således at den fine kompost adskilles fra de grovere ukomposterede grendele. Komposten eftermodnes på lagret og danner herefter grundstammen i alle vores produkter.

Kvalitetssikring
Kompostprodukterne fra RGS 90 A/S er under stadig laboratoriekontrol for at sikre en konstant og høj kvalitet. Tre gange årligt udtages prøver, som analyseres på et anerkendt laboratorium. På baggrund af analyseresultaterne udarbejdes produktblade, hvor man kan finde oplysninger om produkternes næringsstofindhold, fysiske egenskaber, tekstur m.v.

Produktbladene kan rekvireres ved henvendelse til selskabet på tlf. 32 48 90 90, eller du kan downloade dem via menuen til højre på siden.



Sælger
RGS 90 A/S
Selinevej 4
2300 København S
Danmark

Telefon: +45 32489000


Se hjemmeside
Se flere produkter
Se hele profilen
Kontakt sælger

Send til en kollega

0.779