23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Sagen med alle byggebranchens nuancer: Bellahøjhusene

Sagen om Bellahøjhusene i København illustrerer et af byggebranchens store dilemmaer: Hvornår giver det bedst mening at bevare eksisterende bygninger, og hvornår bliver kompleksiteten ved en renovering så omfattende, at nybyggeri fremstår som den mest realistiske løsning?

Udløber
31. december 2085

Bellahøjhusene blev opført i 1950'erne og er blandt Danmarks mest markante eksempler på modernistisk boligbyggeri. Højhusene repræsenterede dengang nye ambitioner for industrialiseret byggeri og moderne boligforhold. I dag er de blevet centrum for en omfattende diskussion om konstruktionssikkerhed, renoveringsøkonomi og bevaring.

Sagen tog en afgørende drejning i 2021, da undersøgelser af ti af højhusene afslørede fejl i de oprindelige statiske beregninger. Blandt andet var vindbelastningen på konstruktionerne undervurderet. Det førte til nye stabilitetsvurderinger, omfattende planer om konstruktionsforstærkninger og efterfølgende genhusning af beboere i tre af bygningerne.

Samtidig voksede økonomien i renoveringsprojektet markant. Ifølge Københavns Kommunes oplysninger fra januar 2026 blev en renovering anslået til 2,7 mia. kr., mens nedrivning til soklen og genopførelse blev vurderet til omkring 2,1 mia. kr. Dermed ændrede projektet karakter fra en omfattende renoveringssag til en principiel diskussion om, hvorvidt eksisterende bygninger skal bevares for enhver pris.

 

Metoder med forskellige perspektiver.


En central del af uenigheden handler om, hvordan bygningernes stabilitet skal vurderes. De tekniske undersøgelser har blandt andet omfattet statiske beregninger og vindtunnelforsøg. Modsat er der blevet argumenteret for, at direkte målinger af bygningernes bevægelser kan bidrage med yderligere viden om deres faktiske opførsel under vindbelastning. Et uafhængigt ekspertpanel har dog vurderet, at de foreslåede supplerende målinger ikke vil give relevant ny viden til den konkrete sikkerhedsvurdering, så forslaget om målinger blev ikke ført videre.

Diskussionen understreger flere udfordringer i arbejdet med ældre konstruktioner. Hvordan vurderer man bygninger, der er projekteret efter datidens normer og beregningsprincipper, når de samtidig skal håndteres inden for nutidens sikkerhedskrav?

Som led i debatten om Bellahøjhusenes stabilitet er der nemlig også blevet peget på muligheden for at anvende en elastisk beregningsmodel som et alternativt grundlag for vurderingen af konstruktionerne. Det samme grundlag som bygningerne blev opført på. Forslaget har været med til at sætte fokus på betydningen af de beregningsforudsætninger, der lægges til grund, og på forskellen mellem elastisk og plastisk opførsel. Forskellen er væsentlig, fordi valget af beregningsmodel har betydning for, hvordan en konstruktions kapacitet og sikkerhed vurderes.

Det er en udfordring af antagelsen, at gamle bygninger, i hvert fald alene, skal vurderes ud fra nugældende standarder.

 

Bæredygtighed er mere end materialeforbrug.


Sagen rummer også et væsentligt klimamæssigt dilemma. En livscyklusvurdering, som Københavns Kommune har henvist til, viser en beregnet klimabelastning på 5 kg CO₂e/m²/år ved renovering, mens genopførelse er beregnet til 6,4-7,9 kg CO₂e/m²/år afhængigt af materialevalget.

Ud fra et klimaperspektiv taler tallene således for at bevare de eksisterende konstruktioner. Hertil kommer, at Bellahøjhusene har status som bevaringsværdige. Men det samlede regnestykke omfatter også de nødvendige forstærkninger, usikkerheder ved eksisterende konstruktioner, økonomi og muligheden for at dokumentere den krævede sikkerhed.

En omfattende renovering kan indebære betydelige indgreb i konstruktioner, hvor materialernes egenskaber, samlinger og oprindelige udførelse ikke altid er fuldt dokumenteret. Omvendt giver nybyggeri mulighed for at projektere ud fra kendte materialer, belastninger og konstruktionsprincipper. Det kan reducere kompleksiteten og gøre det lettere at dokumentere sikkerhed og planlægge fremtidig vedligeholdelse.

Bellahøjhusene viser, hvor vanskeligt det kan være at træffe beslutninger om eksisterende byggeri, når konstruktionssikkerhed, økonomi, klima, kulturarv og beboerhensyn skal vægtes samtidig.

Sagen rejser flere større spørgsmål for byggebranchen. Eksempelvis: Hvordan sikrer vi, at ønsket om at bevare og genanvende eksisterende bygninger følges af den nødvendige tekniske dokumentation og realistiske vurderinger af økonomi og risiko?

Der er meget mere til sagen om Bellahøjhusene. Læs vores fulde gennemgang på vores hjemmeside.

Djurs Consult ApS
Systemvej 4
8963 Auning
Norddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41677767

Kontaktperson

Niklas Lehnskov Miranda
Kommunikationsmedarbejder og programmør
nlm@djursconsult.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|