23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Med endnu et godt år i historiebogen kigger vi frem mod vores 50-års jubilæum i 2019

DS Gruppen har afsluttet årsregnskabet pr. 30. juni 2018 og kan igen melde om succes og vækst på top- og bundlinje.

DS Gruppen har netop offentliggjort årsregnskabet for perioden 1/7 2017 - 30/6 2018. Regnskabet viser en samlet omsætning i DS Gruppens selskaber på 1.533,2 mio. kr., og et nettoresultat på 85,4 mio. kr.

Mads Møller Hansen betegner årets regnskab som tilfredsstillende: ”Vi har igen i år haft en flot fremgang i alle selskaberne. Vi oplever travlhed og intensiveret aktivitet i både Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vores datterselskab DS Stålkonstruktion har øget indsatsen på det tyske marked, idet salgsselskabet DS Stahl har etableret yderligere et salgskontor i Mainz, der allerede efter få måneder beskæftiger en halv snes medarbejdere med ekspertise indenfor såvel simple som komplekse stålkonstruktioner”.

De gode resultater tilskrives en stærk ledelse i det enkelte selskab og en målrettet indsats fra medarbejderne, som har forstået at udnytte de positive konjunkturer i DS Gruppens brancher.

”Opskriften på snart at kunne fejre 50-års jubilæum i en konkurrencepræget byggebranche er, at vi kontinuerligt har udvikling, investering og effektivisering som faste punkter på forretningsplanen. Vi satser på de rigtige medarbejdere, som er engagerede, omstillingsparate og evner at gå de ekstra mil for at levere det bedste til vores kunder. Og så skal man, med jysk snusfornuft, huske at konsolidere sig”, siger Mads Møller Hansen. ”De dårlige tider vender altid tilbage på et tidspunkt, og så er det vigtigt, at man står på et solidt og robust fundament.”

Direktøren glæder sig over, at der allerede i første kvartal af indeværende regnskabsår er en sund og tilfredsstillende ordrebeholdning i alle selskaberne. Koncernens samlede aktiver udgør 647 mio. kr., og med en egenkapital på 275 mio. kr. er DS Gruppen således velkonsolideret. Koncernen beskæftiger over 650 ansatte. 

Hovedtal for DS Gruppen
Mio. kr.                                                                 2017/18     2016/17 
Nettoomsætning                                                 1.533,2        1.318,6
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)     139,8           101,6
Årets resultat                                                            85,4            64,0
Samlede aktiver                                                     647,0           657,3
Egenkapital                                                             275,0           254,3
 

DS Gruppen er en del af en familieejet koncern med Svend Møller Hansen Holding som samlet genererer et nettoresultat efter skat på 117,2 mio. kr., hvorefter den samlede egenkapital i koncernen andrager 1.373 mio. kr.

Hovedtal for Svend Møller Hansen Holding
Mio. kr.                                                                 2017/18     2016/17
Nettoomsætning                                                 1.553,9        1.343,1
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)      151,8           113,3
Årets resultat                                                            117,2            91,4
Samlede aktiver                                                   1.839,8       1.762,0
Egenkapital                                                           1.373,0        1.275,3

DS Gruppen A/S
D S Industrivej 6
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40685014
P nummer: 1007690262

Send til en kollega

0.063