23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Ny servicechef får ansvar for rammeaftale med Region Hovedstaden

Mads Puge er tiltrådt hos Skou Gruppen som servicechef med særligt ansvar for opgaver under rammeaftalen med Region Hovedstaden. Med mere end 35 års erfaring i byggebranchen kommer han med solid erfaring inden for projektledelse, samarbejde med professionelle bygherrer og styring af komplekse byggeopgaver.

I sin nye rolle får Mads Puge ansvar for at samle trådene i Skou Gruppens arbejde under rammeaftalen med Center for Ejendomme, Region Hovedstaden. Her skal han arbejde tæt sammen med afdelingsleder Michael Mortensen, som har ansvaret for Skou Gruppens store rammeaftaler med Forsvaret. Sammen skal de sikre, at de flerårige rammeaftaler bliver løftet med den faglighed, struktur og tætte kundedialog, der kendetegner Skou Gruppen.
 
Ansættelsen understøtter Skou Gruppens strategiske fokus på langvarige kunderelationer, offentlige bygherrer og flerårige rammeaftaler. Den fireårige aftale med Region Hovedstaden omfatter både hoved- og totalentrepriser på bygninger, som Skou Gruppen kender fra mange års arbejde. To nyligt indgåede aftaler med Forsvaret viderefører og udbygger samarbejdet om ejendomme på Sjælland. Det stiller krav til overblik, faglig tyngde og evnen til at få hverdagen på byggepladserne til at fungere.
 
Mads Puge er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og har desuden studeret Construction Management and Economics ved University of Greenwich. Kombinationen af håndværksmæssig indsigt og ledelsesmæssig erfaring har præget hele hans karriere, hvor han har arbejdet med udførelse, projektsalg, kalkulation, projektledelse og rådgivning.
 
Gennem årene har han blandt andet været projektchef hos Moelven Danmark A/S, arbejdet med projekter og entrepriseledelse hos ELINDCO A/S og drevet egne virksomheder inden for byggeri og rådgivning.
 
Selv peger han på netop erfaringen fra samarbejdet med offentlige bygherrer som noget af det, han glæder sig til at bringe i spil hos Skou Gruppen.
 
”Jeg håber, at jeg kan bruge de erfaringer, jeg har opbygget gennem mange år i branchen, og særligt min erfaring med professionelle bygherrer. Det tiltaler mig at arbejde i en organisation, hvor der er fokus på ordentlighed, struktur og faglighed,” siger Mads Puge.

Bidrage til fællesskabet

"Jeg vil gerne bidrage til fællesskabet, passe godt ind og være med til at gøre Skou Gruppen til et endnu bedre sted for os alle sammen,” siger Mads Puge.
 
Med Mads Puge får i afdelingsleder Michael Mortensen en erfaren kollega i arbejdet med de store flerårige aftaler. Michael har et særligt ansvar for Skou Gruppens serviceafdeling og rammeaftaler med Forsvaret, mens Mads Puge fremover får fokus på Region Hovedstaden.
 
Det styrker organisationen omkring de faste kunder og giver bedre mulighed for at fastholde den tætte dialog, den praktiske koordinering og den høje kvalitet i hverdagen.

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|