SYSTRA valgt som underrådgiver på Næstvedmotorvejen
SYSTRA er valgt som underrådgiver til Rambøll på Næstvedmotorvejen for Vejdirektoratet. SYSTRA bidrager med kompetencer på tværs af en række fagområder.
Den 15 kilometer lange tosporet landevej, Rute 54, mellem Næstved og Rønnede skal suppleres med en ny parallel motorvej. Den nye Næstvedmotorvej bliver firesporet og skal forbinde Næstved med Sydmotorvejen ved Rønnede.
Projektet omfatter den cirka 14 kilometer lange strækning og skal blandt andet forbedre mobiliteten for erhvervstrafikken på Sydsjælland og gøre det lettere for pendlere mellem Næstved og hovedstadsområdet. SYSTRA skal rådgive om flere tekniske discipliner, herunder baneteknik, geoteknik, afvanding, vej og bro.
- Næstvedmotorvejen bliver en vigtig del af infrastrukturen på Sydsjælland og et projekt, hvor mange forskellige fagligheder skal spille sammen. Vi glæder os til samarbejdet med Rambøll og Vejdirektoratet og til at bidrage med vores brede kompetencer til projektet. - fortæller Claus Madvig Petersen, Direktør for Civils & Digital i SYSTRA Danmark.
Projektet er så småt gået i gang og motorvejen forventes at stå færdig tidligst i 2033.