23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endnu en nominering til Gibotech

Julen kommer tidligt i år og Gibotech slutter et rekordår med endnu en nominering til en anerkendt erhvervspris.

Denne gang er det Erhvervsklub Fyns medlemmer, der har nomineret en række virksomheder. Bestyrelsen har skåret feltet ned til tre kandidater, og det er fra denne liste, at medlemmerne har stemt på, hvem der skal løbe med Erhvervsklub Fyn Prisen. Vinderen offentliggøres på Erhvervsklub Fyns generalforsamling tirsdag den 5. februar.

Den anerkendte erhvervspris er blevet uddelt i over 15 år og gives hvert år til en fynsk virksomhed, som har været et exceptionelt forbillede for andre fynske virksomheder inden for vækst, forandring, nytænkning og gerne i et internationalt perspektiv.

Nytænkede og kreativ

I nomineringen bliver det bl.a. bemærket, at virksomheden er lokalt forankret og med til at skabe arbejdspladser i den fynske robotklynge.

- Gibotech har en klar holdning til, at de er en fynsk virksomhed, de er i konstant vækst og udvikling år for år og beskæftiger stadig flere ansatte på matriklen i Odense. Seneste skud på stammen er etableringen af selskabet Sanovo Technology Robotics A/S, som skal være verdens førende leverandør af robotløsninger til æggeindustrien. I en tid hvor robotter fylder stadigt mere i fynsk erhvervsliv fortjener Gibotech og deres markante bidrag til udvikling af området en helt særlig opmærksomhed, står der i nomineringen.

- Vi har haft et rigtig godt år med store projekter og mange nye medarbejdere, og vi er rigtig stolte af den anerkendelse, det er at blive nomineret til Erhvervsklub Fyn Prisen, lyder det fra administrerende direktør, Henrik Anker. 

Erhvervsklub Fyn roser i nomineringen også Gibotech for at være kendt for kvalitet og førende inden for kundetilpassede højteknologiske automationsanlæg til både industri og hospitaler. Endelig fremhæves den kreative tilgang til løsninger på robotområdet, og virksomhedens indtog i sundhedssektoren med blandt andet automatiserede sterilcentraler og blodprøvesortering.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312
P nummer: 1002328137

Kontaktperson

MDB
Maria Duerlund Bergholm
Marketingkoordinator
+45 20663520 madb@gibotech.dk

Send til en kollega

0.047