23948sdkhjf

VoksenPlus – et bæredygtigt seniorboligfællesskab

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

VoksenPlus er et bæredygtigt boligfællesskabskoncept for seniorer og sen-voksne. Konceptet er udviklet af Tetris A/S i samarbejde med Sangberg.

Seniorer er en af Danmarks hurtigst voksende befolkningsgrupper. Generelt lever vi længere, er mere aktive og stiller højere krav til seniortilværelsen end tidligere tiders ældre. VoksenPlus imødekommer seniorernes ønsker om bæredygtige og attraktive boliger, der sætter rammen om det gode seniorliv.

AtriumParken som naturligt mødested
Mange seniorer ønsker at indgå i forskellige hverdagsfællesskaber. For at imødekomme dette, er boligerne i VoksenPlus organiseret i en 1-3 etagers karrébebyggelse, der kædes sammen af en atriumhave — et overdækket ’byrum’, som trækker naturen helt ind i bebyggelsen og giver mulighed for spontane og uorganiserede møder mellem beboere og besøgende i området. AtriumHaven bliver et naturligt omdrejningspunkt for fællesskabet og er baseret på en enkel, uprætentiøs og varm arkitektur, der giver en stemning af at bo i sommerhus året rundt. Fokus på fællesskabet er derudover med til modvirke ensomhed blandt seniorer.

LÆS OGSÅ: Fremtidens byggeri skal være let – debatindlæg af Jonas Sangberg 

Klimavenlige boliger
Ved at bygge i træ, der er et af verdens mest bæredygtige byggematerialer, og i høj grad fokusere på genanvendelige byggematerialer, indskriver VoksenPlus sig naturligt i den cirkulær økonomi. Resultatet er et seniorboligfællesskab med det mindst mulige CO2-aftryk og størst mulig genanvendelighed. Ambitionen er at opnå minimum guld i DGNB-certificering.

Tetris A/S har i samarbejde med Sangberg udviklet VoksenPlus, der i de kommende år bliver opført i forskellige bynære områder i Danmark. Planen er, at der skal opføres omkring 2.000 boliger inden for de næste 3-4 år.

”Vi er stolte over at være en del af teamet bag udviklingen af VoksenPlus-projektet. Et projekt, hvor vi kan bruge vores ekspertise inden for klimavenligt industrielt byggeri i stor skala og hermed for alvor gøre en forskel med hensyn til, hvordan vi i fremtiden bygger bæredygtigt til den 3. alder”, udtaler Jonas Sangberg, kreativ direktør og indehaver, arkitekt MAA MDL, Sangberg.

Læs mere om VoksenPlus på www.voksenplus.dk

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.128