23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Energieffektiv pumpestyring giver store besparelser på Færøerne

Energioptimering og driftssikkerhed var kodeordet, da det færøske tunnelselskab P/F Norðoyatunnilin besluttede sig for at opgradere pumpestyringen i en 12 år gammel undersøisk tunnel.

Derfor faldt valget på intelligente frekvensomformere Altivar Process ATV600 i en EcoStruxure-løsning fra Schneider Electric. Det har vist sig at være en gylden løsning, der allerede det første år har givet besparelser på 400.000 kroner. P/F Norðoyatunnilin havde beregnet en tilbagebetalingstid på fire år, og glæder sig over, at projektet allerede kommer til at tjene sig selv hjem på tre år.

Inden frekvensomformerne blev installeret kørte pumperne på med fuld hastighed 18 timer i døgnet. Med den nye løsning kører de tre pumpepar i tunnelen typisk med ca. 75 procents hastighed alle 24 timer i døgnet, og det giver en markant besparelse.

Omformerne hjælper P/F Norðoyatunnilin med at energioptimere udpumpningen af 1.200 kubikmeter vand i døgnet fra en 6,2 km lang undersøisk vejtunnel 150 meter under havets overflade. Samtidig sørger de intelligente Altivar Process ATV600 frekvensomformere for, at pumperne konstant kører i et optimalt forhold mellem effekt og energiforbrug.

Driftssikker løsning i samarbejde med Schneider Electric
En af de største udfordringer i projektet er, at pumper og omformere er placeret i teknikhuse nede på laveste punkt i tunnelen, som ikke er fast bemandede, og det stiller ekstra store krav til driftssikkerhed, redundans og kommunikation.

Altivar Process ATV600 har indbyggede pumpekurver, controller, multipumpefunktion og adskillige kommunikationsmuligheder. Pumpekurverne sørger for, at pumperne hele tiden kører optimalt, og skulle der være strømafbrydelse, genstarter ATV600-frekvensomformerne automatisk. Det giver en stabil og sikker løsning.

Arbejdet med at opgradere pumpestyringen i tunnelen er udført af installationsvirksomheden El-Service, som er Schneider Electric Alliance Partner og derfor har stor ekspertise i at optimere procesanlæg med Schneider Electrics løsninger.

Mindre vedligeholdelse
Automatiske alarmer gør det muligt at reagere hurtigt og præcist i tilfælde af fejl, og alle data bliver delt i realtid mellem P/F Norðoyatunnilins driftsmedarbejdere, El-Service og producenten af pumperne.

Det giver den optimale platform for tilstandsbaseret service og vedligeholdelse, så anlæggets levetid forlænges og de løbende drifts- og serviceomkostninger minimeres.

Læs hele casen her

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Send til en kollega

0.031