23948sdkhjf

Fremtiden er let #1 – Byg let!

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Bæredygtig arkitektur er simpel og let — arkitektur, der enkelt kan transformeres, vedligeholdes, skilles ad og genanvendes.

Byggeriet står for 40 % af vores energiforbrug, 35 % af materialeforbruget og 30 % af affaldsproduktionen. For et typisk dansk nybygget hus i beton og tegl er 40 % af det samlede CO2-forbrug i hele bygningens levetid brugt allerede inden, huset er taget i brug – det er nemlig gået til fremstilling og transport af byggematerialerne. Så hvis målet inden for den nærmeste fremtid er et CO2-neutralt samfund, er byggeriet en afgørende aktør med bæredygtige konstruktioner som et oplagt fokusområde.

Men måden vi bygger på, har reelt ikke ændret sig de sidste 50-70 år. Blandingsmaterialer fuges og støbes sammen til en stor, tæt klump, som kun kan skilles ad med kraftigt maskineri eller dynamit. Der er store økonomiske og miljømæssige potentialer i at tænke nyt og udvikle nye, bæredygtige tilgange til byggeriets konstruktioner.

LÆS OGSÅ: Klimavenlige boliger på Helgoland

Byg let
Jo tungere materialer man bygger med, jo større andel af materialet anvendes til at bære sin egen vægt. Det betyder, at der skal anvendes endnu mere energi og endnu flere materialer, der udelukkende bruges til at få et hus til at blive stående. Heldigvis gælder det omvendte også: Jo lettere materialer man bygger med, jo færre materialer, og derved jo mindre energi, skal der anvendes.

Bæredygtig arkitektur er simpel og let. Det er en arkitektur, der er bygget i lette og bæredygtige materialer og som let kan transformeres, vedligeholdes, skilles ad for at atter at indgå i nye byggerier.

LÆS OGSÅ: Fremtiden er let — Jonas Sangbergs indlæg til Politiken Byrum 

Træ — en del af løsningen
En af de konkrete løsninger for at bygge let og bæredygtigt, er at bygge med et af de få fornybare materialer, som findes: bæredygtigt produceret træ! En fremtidssikret løsning, hvis vi vil reducere CO2-forbruget i byggeriet og en god mulighed for at imødekomme udfordringerne omkring energiforbrug og affaldshåndtering.

Industrielt producerede elementer og moduler i træ er både bæredygtige, fleksible, hurtige at bygge med, enkle at forarbejde og lette transportere. Egenskaber, der gør træ oplagt som materiale til de enorme mængder boligkvadratmeter, som lige nu opføres i Danmark. Og der er masser af træ, ligesom træ er fornybart! For eksempel bliver der plantet dobbelt som meget ny skov i Sverige, som der fældes. Alene i Sverige gror der så meget træ, at det kun tager tre minutter for de svenske skove at producere den mængde træ, der skal bruges til et 10.000 m2 stort boligbyggeri.  

Fremtiden er let og træ er en del af løsningen!

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Send til en kollega

0.735