23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DS Flexhal ruller betonen ud: Volvo Danmark får 148 meter langt hovedkvarter og Volvo Truck Center

Den landsdækkende totalentreprenør DS Flexhal er valgt til at bygge et stort hovedkvarter og Volvo Truck Center for Volvo Danmark i Høje-Taastrup.

Imponerende 148 meter lang. Og formet som et T med grene. Sådan kommer Volvos nye faciliteter i Høje-Taastrup, som skal rumme både administration, salg og værksted for lastbiler, til at se ud.

”Vi er meget stolte over at være blevet valgt til denne opgave, og vi glæder os meget til samarbejdet med Volvo Danmark”, fortæller regionsdirektør for DS Flexhal, Bjørn Stefansson.

Bygningen bliver udformet som et stort T med administrationen centralt placeret, hvorfra tre grene med værksteder går ud fra. Hver gren bliver cirka 50 meter lang.

Hele Volvos bygning opføres som en kombination af egenproducerede betonelementer, samt stålkonstruktioner med blandt andet høje stålgitterspær, der sikrer en stor spændvidde mellem søjler. Netop det optimerer pladsen i det store byggeri.

”Vores unikke byggesystemer med høje betonfacadeelementer og stålgitterspær sikrer mere fleksibel plads i alle byggerier”, fortæller Bjørn Stefansson.

Første spadestik til det nye byggeri forventes at blive taget til april, mens hele byggeriet forventes at stå færdigt i juli 2020, hvor Volvo Danmark kan rulle ind.

”VI glæder os meget til at flytte ind i de og moderne omgivelser, der kommer til at matche vores brand”, fortæller Lars Bo Larsen, Adm. direktør Volvo Danmark.

 

 

For yderligere information, kontakt venligst:
Anders Reinholdt Jonssen, Bulldog PR på anders@bulldogpr.dk eller 28877550

DS Flexhal
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979
P nummer: 1009763666

Send til en kollega

0.047