23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hedema opgraderer robotsvejsnings-kompetencerne

Hedema har tre robotsvejsere fra Cloos. En stor robotsvejser som kan håndtere emner op til 8 meter og skifte mellem CO2- og tigsvejsning og to mindre CO2-svejserobotter.

Der er seks ansatte i afdelingen, og robotterne kører i dag og nathold for at følge med efterspørgslen. Hele robotsvejsningsholdet har været på kursus hos Cloos i Tyskland for at få opfrisket deres kompetencer indenfor programmering af robotterne.

René Mouritzsen var med på kurset og fik masser af tricks og genveje til programmering af robotsvejserne. Han er uddannet robotprogrammør og er ansvarlig for at programmere robotterne og oplære flere medarbejdere til at styre de tre svejserobotter.

Der er investeret i et program, som gør at robotsvejserne kan programmeres uden at stoppe produktionen. Og det er der brug for. Med det nye program kan René Mouritzsenprogrammere de tre robotsvejsere fra en pc på kontoret, så maskinen ikke skal holde stille imens. Programmeringen kan tage fra en time til flere dage – og det er lang tid at stoppe produktionen i.

- Med det nye program kan vi øge kapaciteten og det bliver nemmere at programmere robotterne. Du kan altid få den helt rigtige svejsestilling, fordi der er så mange kombinationsmuligheder. Vi kan pendle, køre zig-zag, og programmet tager højde for variation på emnerne. Og så kan det gemme programmet fra én svejsning til den næste. Og det er jo sjovt, der er masser af nyt at sætte sig ind i,” siger René Mouritzsen.

 

Læs mere om robotsvejsning her: https://hedema.dk/ydelser/robotsvejsning/

 

 

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Kontaktperson

KA
Kim Andersen
Direktør
kka@hedema.dk

Send til en kollega

0.063