23948sdkhjf

Rådgivning lå til grund for valget af Isola

| Medlemsnyhed | Indrykket af Isola

Aarhus Vand er i fuld gang med at bygge et nyt vandværk i Beder. Foruden sine praktiske egenskaber er de nye vandværk en smuk bygning, der skaber åbenhed om vandværkets vigtige funktioner.

Det nye vandværk beklædes med Isola Isokraft, et ekstra kraftigt og robust diffusionstæt undertag, der vil bidrage til at vandværket vil kunne modstå tidens tand.

Det nye vandværk i Beder bliver ikke bare en leverandør af rent drikkevand. Bygningen vil blive en ny og smuk arkitektonisk tilføjelse til den lille by. Vandværket, der får navnet Bederværket, er tegnet af Cubo Arkitekterne A/S, der har rig erfaring med at skabe vandværker, der forener et interessant arkitektonisk udtryk med de praktiske funktioner.

Beder Vandværk er udformet som to sammenbyggede, teglbeklædte længehuse, der får tankerne til at henfalde på vikingetiden; og med et imponerende tegltag og enorme træspær, er det ikke så mærkeligt. Men valget af de store træspær i træ, var ikke noget man oprindeligt havde regnet med fra bygherrens
side:

– Det er en spændende konstruktion, vi arbejder med. I begyndelsen skulle tagkonstruktionen bygges i stål. Men det viste sig, at træ var en billigere og mere bæredygtig løsning. Der var dog nogle udfordringer, hvoraf vi jo arbejder med træ på et vandværk, så man skal tage højde for blandt andet luftfugtighed. Hertil er tagkonstruktionen udført som et kæmpe saksespær. Det er ikke hver dag, man udfører en tagkonstruktion i træ med sådan et stort spænd, men det er jo også det, der gør opgaven spændende, og hvor man virkelig føler, at ens ekspertise kommer til sin ret, fortæller Per Kinly, byggeleder hos projektets underentreprenør Aalsrode Tømrerfirma.

Vandtæt vandværk
Aalsrode Tømrerfirma har til tagkonstruktion benyttet sig af Isola Isokraft, der er et ekstra kraftigt og robust diffusionstæt undertag, som giver taget fuld beskyttelse, selv uden færdig tagdækning:

– Undertaget tåler at stå utildækket i længere perioder og giver langt større fleksibilitet end traditionelle undertagsløsninger. Isokraft er bygget op omkring en glasfiberforstærket polyesterfiltstamme belagt med
SBS-polymerasfalt. Det giver et mekanisk stærkt og stabilt undertag med særdeles god elasticitet og smidighed. Dette giver sikkerhed for, at taget holder tæt selv ved stor belastning fra vind og vejr, fortæller Roald Sølager, der er teknisk produktchef hos Isola Danmark, og fortsætter:

– Isola Isokraft er udviklet med tanke på enkel montering. Den tynde plastfolie på bagsiden giver et glidelag mod underlaget. Det gør, at undertaget ikke påvirkes af bevægelser i den underliggende konstruktion. De selvklæbende kanter gør monteringsarbejdet hurtigt og sikkert. Når dækfolien er fjernet, limes kanterne sammen og presses tæt. Alt i alt kræver monteringen et minimum af udstyr.

Grundig vejledning og sparring
Men det var ikke alene de praktiske fordele ved Isola Isokraft, der fik Aalsrode Tømrerfirma til at vælge denne undertagsløsning. Derimod lå det store fokus på værdien af et godt samarbejde og grundig rådgivning:

– Isola vejledte os godt inden projektet, og mens vi har været i gang, har vejledningen også været rigtigt fin. Vi skal jo stå inde for alt det, vi laver på det her projekt, og derfor er det rigtigt rart, at vores leverandører er med til at lede projektet i en god retning. Bare en lille ting som at svartiden fra Isolas side var meget kort, er jo noget der hjælper os, når vi arbejder under stramme tidsplaner, fortæller Per Kinly og afslutter:

– Vi gider ikke de sælgere, der smutter så snart ordren er ekspederet. Produktkvaliteten er altid vigtig, men uden medarbejdere til at hjælpe en på vej, ja så duer det bare ikke.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Isola

Vesterballevej 5
7000 Fredericia
Danmark
Isola

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.112