23948sdkhjf

Hør Lene Espersen tale om bæredygtigt byggeri på Ejendomsmessen 2019

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ejendomsmessen

Den 10.-11. april samler Ejendomsmessen igen aktører fra hele ejendomsbranchen i Bella Centret for at dele viden, nye ideer og netværke. og bæredygtigt byggeri får også fokus på messen.

 
Bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi er for alvor kommet på byggeriets dagsorden de seneste år - både herhjemme og internationalt. Vi har set en stigning i bygninger, der bliver bæredygtighedscertificeret, og der lanceres hele tiden nye cirkulære løsninger og produkter. Fra mange sider regnes bæredygtigt byggeri og cirkulær tænkning som et afgørende parameter for hele byggebranchen. Nu og i fremtiden.
Der er i dag en række eksempler på, at bæredygtigt byggeri faktisk kan være en særdeles god forretning. Mange af de danske arkitektfirmaer arbejder med udviklingen af fremtidens bæredygtige byggeri og er i høj grad lykkedes med at gøre området til en særdeles god forretning - ikke kun herhjemme, men på det globale marked.
Det er netop den succeshistorie, der er afsættet for direktør for Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, når hun holder oplæg på Ejendomsmessen i Bella Centret onsdag den 10. april. Her vil hun dele erfaringer, cases og best practice, som kan inspirere andre i branchen til at gå den bæredygtige vej.

Der er også andre inspirerende oplægsholdere på dette års Ejendomsmesse. Ud over Lene Espersen holder blandt andre tidligere PET-chef og direktør i CERTA Intelligence & Security A/S, Jakob Scharf oplæg om den danske sikkerhedstrussel og dens betydning for ejendomsbranchen. Og direktør for Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegren holder oplæg om fremtidens boligmarked. Se det fulde seminarprogram her!

 Undgå køen i døren og registrer dig til Ejendomsmessen her!. Deltagelse er gratis!

 

Om Ejendomsmessen 2019:

Ejendomsmessen 2019 indtager for tredje gang Bella Centret den 10.-11. april. Her samles tusindvis af aktører inden for drift, service og vedligehold af ejendomme for at dele nyeste viden og nyeste løsninger - og for netværke med hinanden. Desuden giver messen mulighed for at blive inspireret af nogle af branchens førende eksperter.

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ejendomsmessen

c/o Easyfairs AB
2300 København
Danmark
Ejendomsmessen

Send til en kollega

0.125