23948sdkhjf

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv 50 år

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gråkjær A/S

Henrik Skaarup, direktør for Gråkjær Erhverv, fylder 50 år den 21. marts. Han ser tilbage på en karriere i byggebranchen og frem mod nye mål.

I 11 år har der stået Gråkjær på Henrik Skaarups visitkort, heraf 9 som direktør for Gråkjær Erhverv. Med Henrik ved roret har Gråkjær Erhverv fået stadig flere og større byggerier. Projekterne udgør alt fra erhverv, uddannelse, idræt og siden starten af 2016 også boligbyggerier. ”Bredden er med til at sikre jævn og kontrolleret ordretilgang. Det skaber tryghed for organisationen”, siger Henrik Skaarup.

Han er glad og stolt over, at Gråkjær har formået at bruge kompetencerne inden for erhvervsbyggeri i totalentreprise til også at omfatte segmentet bolig- og hotelbyggeri. ”Vores mangeårige erfaring, med processtyring af byggerierne i kombination med en målrettet forretningsplan, er grundlaget for succes”, udtaler han. I de seneste 3 år har Gråkjær opført over 500 boliger og op mod 700 opføres lige nu.

Skjorte og sikkerhedssko

Det at være størst er ikke i sig selv et mål for direktøren i Gråkjær Erhverv. Målet er helt klart at være det bedste byggefirma for kunderne, men selvfølgelig også for Gråkjærs vigtigste ressource, medarbejderne.   ”Sammen med resten af Gråkjær ønsker jeg fortsat at levere den optimale byggeproces og leve op til bygherres forventninger til gennemtænkte erhvervs- og boligbyggerier”, siger Henrik Skaarup.

Gråkjær bygger dér, hvor kunderne har behov. De seneste år er det blevet til mange opgaver på Sjælland, hvilket betyder mange rejsedage for Henrik Skaarup. Kontoret, som blev etableret i 2016, og byggepladserne i København besøges jævnligt. ”Det er vigtigt for mig at være tæt på vores byggerier og medarbejdere i hele Danmark, og jeg trives lige så meget i sikkerhedssko og hjelm som i skjorte”.

Gode kollegaer og ejer

”Gennem hele min tid i Gråkjær har jeg været omgivet af gode og dedikerede kollegaer og medarbejdere, samt en ejer med en klar vision om at bygge effektivt, levere til tiden og til den rigtige pris”, fortsætter han.

Netop den klare retning fra virksomhedsejer John Gråkjær og en flad virksomhedsstruktur gør, at der hos Gråkjær er kort fra tanke til handling, hvilket Henrik nævner som en af de vigtigste ting for at kunne levere et nøglefærdigt byggeprojekt. Dermed kan man hurtigt navigere i en branche, hvor man nok kan planlægge, men ofte er nødt til at justere efter udefrakommende forhold.

”Det har været – og er fortsat - en spændende rejse gennem de mange udfordringer, der er en uundgåelig del af livet i byggebranchen”, siger Henrik Skaarup.

Målrettet mod byggebranchen

Siden folkeskolen har han vidst, at det var i byggebranchen, han skulle slå sine folder. Med en tømreruddannelse og efterfølgende bygningskonstruktøruddannelse har han arbejdet sig op gennem branchen hos større danske entreprenører.

Sammen med Gråkjær ønsker han at slå et slag for samarbejdet mellem alle byggeriets aktører. ”Både vi og kunderne får det bedste resultat ved at skabe et godt samarbejde på tværs af samarbejdspartnere og leverandører”, afslutter han. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gråkjær A/S

Fabersvej 15
7500 Holstebro
Danmark
Gråkjær A/S

Send til en kollega

0.121