23948sdkhjf

BIM-objekter halverer tidsforbruget og gør 3D-facadeprojektering mulig

| Medlemsnyhed | Indrykket af steni danmark a.s.

De nye BIM-objekter fra Steni gør arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører i stand til at fremvise kreative og detaljerede løsningsforslag for deres kunder.

Samtidig spares 50 procent af tidsforbruget i projekteringen, mens fejltastning i materialelister mindskes markant.

”BIM-objekterne revolutionerer dermed facadeprojektering,” siger administrerende direktør hos facadespecialisten Steni Danmark, Claus Bøgeskov.

Arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører kan se frem til at arbejde langt mere præcist med projektering og designe virtuelle bygninger. Tidsforbruget reduceres betydeligt, og med få klik kan man arbejde med både detaljerne og forskellige løsningsforslag. Med de nye BIM-objekter kan man på et tidligt stadie i projekteringen vise kunderne forskellige løsningsforslag, som nemt omsættes i anvisninger og materialelister.

50 procent hurtigere facadeprojektering

BIM er intuitive værktøjer der hjælper med at konstruere bygningernes facadeløsninger og sikrer hurtigere og lettere arbejdsgange. Med objekterne vil man kunne spare halvdelen af tidsforbruget i projekteringen af facadekonstruktioner.

”Det er tidskrævende og kompliceret at tegne en bygningsfacade og simulere alternative løsninger i variation af farver, formater, overflader, hjørneløsninger og montage. Nu kan dette arbejde gøres betydeligt hurtigere og med mindre risiko for fejl,” siger Claus Bøgeskov.

De BIM-objekter, som Steni stiller til rådighed, kan downloades til både Revit og ArchiCad og er nemme at integrere i tegninger. Med BIM-objekterne følger introduktionsvideoer, der viser, hvordan objekterne virker.

Visualiseringer og detaljebeskrivelser i ét

BIM forenkler projekteringsarbejdet og gør det nemt at overskue udfordringerne i et projekt. Det automatiserede værktøj giver arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører mulighed for at designe facader på et helt nyt plan. Indtil nu har man ikke haft mulighed for at anvise så detaljerede facadeplaner, som BIM-objekterne nu giver. Objekterne indeholder tydelige beskrivelser, antal og mængde er nemme at justere, og modeller til visualisering af hele miljøer kan udføres hurtigt og enkelt.

”Med et enkelt klik kan man blande eller ændre facadens farver og glansgrad. Format-, retning- og opsætningsjusteringer er foruddefinerede. Bormønstre kan lægges ind automatisk, og hjørneelementer er hurtige at placere. Det betyder, at man på kort tid kan justere alternative designs på en facade. Samtidigt kan arkitekten eller rådgiveren vise sine kunder forskellige og nøjagtige løsninger tidligt i processen,” siger Claus Bøgeskov.

Automatiske materialelister

Med BIM-objekterne får man også en entydig og korrekt beskrivelse af materialerne. Normalt opsættes materialelister manuelt med stor risiko for fejltastning. I de nye BIM-objekter fra Steni kan tegningernes formater og produktnumre eksporteres automatisk over i Excel. På denne måde bliver mulighederne for fejlbestillinger stærkt reduceret.

Større nøjagtighed i facadeprojektering og materialeforskrifter gavner ikke kun arkitekter og rådgivere, men giver også entreprenører færre udfordringer med tilpasning og hurtigere monteringstid på byggepladsen.

Stor international interesse for BIM

Siden Steni lancerede BIM-objekterne i begyndelsen af 2019, har mere end 60.000 vist interesse for det nye værktøj.

”Det er tydeligt at se, at BIM ikke kun har vakt interesse i Danmark og resten af Skandinavien. Vi har faktisk haft downloads fra alle verdensdele og får rigtig gode tilbagemeldinger fra dem, som har taget objekterne i brug,” siger Claus Bøgeskov.

Læs mere om BIM-objekterne her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
steni danmark a.s.

Galoche Alle 12
4600 Køge
Danmark
steni danmark a.s.

Billeder & videoer

Administrerende direktør hos Steni Danmark, Claus Bøgeskov

Send til en kollega

0.125