Lagtykkelsesmåler til konstruktionsmaling
Model 456C IPC er både hurtig, nøjagtig og brugervenlig
Strenometer ApS er glade for at kunne præsentere lagtykkelsesmåler Elcometer model 456C IPC, som er ny i vores sortiment.
Lagtykkelsesmåler model 456C IPC måler tørfilmstykkelsen af konstruktionsmaling på shot- eller gritblæste stålunderlag. Instrumentet er ekstremt hurtigt og meget brugervenligt. Det er forkalibreret til 4 ruhedsintervaller og giver altid nøjagtige lagtykkelsesmålinger på sandblæste underlag. Den interne integrerede føler giver stabile, gentagelige målinger på både plane og buede overflader.
Model 456C IPC fås i en standard- og en topmodel. Sidstnævnte har blandt andet en statistikfunktion hvor man kan definere grænser, serieinddele måledata og gennemse data på skærmen. Målingerne kan desuden via USB eller Bluetooth® overføres til ElcoMaster® eller brugerens eget softwareprogram på en PC, IOS- eller Android™-enhed for øjeblikkelig rapportgenerering.
Blandt nøgleegenskaberne er:
- Forkalibreret til 4 ruhedsintervaller (glat: 0-25 µm / fin: 25-60 µm / medium: 60-100 µm / grov: > 100 µm).
- Ingen kalibrering nødvendig – bare vælg det relevante ruhedsinterval og mål.
- Nem at anvende – minimalt behov for oplæring.
- Høj målehastighed og stor nøjagtighed.
- Bærbar, robust og håndholdt – ideel til brug i marken.
- Brugervenlig menustruktur på flere sprog.
- Hukommelse med plads til 150.000 målinger i op til 2.500 alfanumeriske serier.
- Måler i mils eller µm.
- Viser 3 individuelle målinger sammen med gennemsnittet.