- Det er de private virksomheder, der finansierer den danske velfærd, så det er ubegribeligt, at politikerne ikke har mere fokus på at forbedre vilkårene, for dem der tjener pengene. Nu så vi senest Socialdemokratiet der ville finansiere dele af deres velfærdsudspil ved at sende en række ekstraregninger ud til erhvervslivet. Hvis man bliver ved med at hæve omkostningerne for at drive virksomhed i Danmark, så vil der blive færre og færre, der kan sikre arbejdspladser og indtægter til den danske velfærd, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

Højere arbejdsudbud er nødvendigt for at finansiere velfærdssamfundet

Erhvervslivet i Danmark skriger på arbejdskraft, men det er der desværre ikke meget fokus på i valgkampen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 22 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i april 2019 måtte sige nej til arbejde pga. mangel på arbejdskraft. Det tal er på 18 % for serviceerhvervene i april 2019, og ca. hver tiende industrivirksomhed angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.

- Det er virkelig mange virksomheder, der ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, og det er helt utroligt, at der ikke er mere fokus på det i valgkampen. Prøv at tænke hvor mange flere penge alle de virksomheder kunne tjene til velfærdssamfundet, hvis blot de havde nemmere adgang til arbejdskraft, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

Sænk beløbsgrænsen

Som reglerne er i dag, skal en udenlandsk medarbejder, fra et ikke-EU-land tjene cirka 418.000 kr. om året, for at vedkommende kan få en arbejdstilladelse. Det er ca. 35.000 om måneden og væsentligt mere end gennemsnitsdanskeren anno 2018, der ifølge Danmarks Statistik havde en indkomst før skat på 320.040 kr. årligt.  

Det er altså rimeligt tydeligt, at som reglerne er i dag, er det umuligt for de danske virksomheder at hente rentabel arbejdskraft udenfor EU til mange af de jobs, der er så hårdt brug for, i bl.a. servicefagene, i byggeriet og i industrien.

Regeringen har tidligere prøvet at sænke beløbsgrænsen til både 330.000 kr. og 350.000 kr. men er begge gange blevet nedstemt af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet med den begrundelse, at de jobs skal gå til danskerne fremfor udenlandsk arbejdskraft.

- Det ville da være rart, hvis vi havde uendeligt arbejdsudbud i Danmark, men sådan hænger det bare ikke sammen. Mange af de kvalifikationer virksomhederne har brug for, har vi ikke nok af i Danmark. Vi skal selvfølgelig bestræbe os på at uddanne og dygtiggøre vores arbejdsstyrke, men det er altså ikke noget man bare gør fra den ene dag til den anden, så indtil vi har uddannet danske medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, er vi nødt til at tiltrække medarbejdere fra udlandet for at sikre fortsat vækst, siger Palle Thomsen.

Sænk skatten og hæv arbejdsudbuddet

Når nu der ikke er et flertal for at gøre det nemmere for de danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft, så kunne en sænkelse af skatten give danskerne et lidt større incitament til at yde lidt ekstra og dermed øge arbejdsudbuddet den vej igennem. Heller ikke her er der enighed. Skattesænkning er blevet et fyord i dansk politik, og det er de færreste partier, der tør sige, at de går til valg på at sænke skatten. Dette på trods af at De Økonomiske Råd i deres rapport ”Dansk Økonomi efterår 2018” skrev, at skatten var med til at svække den enkeltes tilskyndelse til at forøge arbejdstiden. I samme rapport blev det estimeret, at en stigning i reallønnen efter skat med 10 % forventeligt vil løfte arbejdstiden med 22 minutter hos en person der i udgangspunktet arbejder 37 timer om ugen.

- Det er utroligt at tænke på, at samtidig med politikerne lover en masse penge væk til valgløfter, så vil de hæve omkostningerne for erhvervslivet, og gøre det sværere at skaffe den arbejdskraft erhvervslivet har så hårdt brug for. Dermed gør politikerne det sværere for de private virksomheder at tjene de penge, de gerne deler ud af, siger Palle Thomsen.