23948sdkhjf

Dennis scorer 12-taller – og er nu udlært elektriker hos EL:CON

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Dennis Haun er udlært elektriker hos EL:CON i Hornslet den 21. juni 2019 – og det med to 12-taller samt et 10-tal i sin flotte svendeprøve.

Tekst Mette Riis, HR og kommunikation, meri@elcon.dk

»Jeg slap da for at blive indstillet til fagets medalje, fordi jeg »kun« fik 10 i innovation – den ene af de tre opgavetyper i den nye uddannelse«, smiler den nyudlærte elektriker lidt ironisk men tilkendegiver, at han er mega stolt over sin præstation.

Også serviceleder Erik Haislund Lemming er stolt af afdelingens lærling: »Dennis er fagligt dygtig, og vi er meget glade for, han har ønsket at fortsætte her hos EL:CON som udlært elektriker«.

Erik fortæller, at Dennis er en stille og rolig person, som er meget vellidt blandt sine kollegaer. De to er i fuld gang med at oprette en kundegruppe, som Dennis fremover får ansvaret for.

»Allerede i morgen skal jeg besøge en helt ny kunde i Randers, hvor vi skal drøfte opstarten af et projekt, jeg får ansvaret for«, forklarer Dennis, som ser frem til at løse nye opgavetyper.

Ny læreplads hos EL:CON
Dennis er oprindeligt udlært automekaniker, dernæst har han i en længere årrække arbejdet som pdc-operatør (programmering af maskiner) i skiftehold på en fabrik, før han besluttede at gå i lære som elektriker: »Jeg kunne godt se, at som far til to piger harmonerede skifteholdsarbejde ikke med vores hverdag«.

Derfor valgte Dennis at følge sin interesse for elektrikerfaget og gå i voksenlære – i første omgang hos en lokal elektriker på Djursland: »Her skrev vi kun kontrakt for ét år ad gangen, og jeg fik ikke mulighed for at vælge de specialer, som havde min interesse. Det blev først muligt, da jeg fortsatte min læretid hos EL:CON, fordi virksomheden har en større kompetencebredde«.

Dennis valgte herefter specialerne CTS (bygningsautomatik) samt styring og regulering på sine moduler på Den jydske Haandværkerskole. Han håber, at EL:CON også vil bringe disse kompetencer i spil fremover.

Stort tillykke Dennis:-)

Se mere om EL:CONs lærlingeprogram her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.142