23948sdkhjf

Unge muremestre med faglig stolthed

| Medlemsnyhed | Indrykket af Learnmark Horsens

Jeppe Kilstrup på 25 år og Steven Pedersen på 26 år driver sammen murerfirmaet Kilstrup & Pedersen ApS. De fik deres svendebrev i september 2014 og har taget deres skoleforløb på Learnmark Tech.

Efter svendeprøven arbejdede Jeppe Kilstrup og Steven Pedersen hos forskellige murermestre, og de havde hver især deres eget murerfirma på hobbybasis ved siden af. I 2017 besluttede de sig for at være selvstændige med fælles murerfirma.

Drøm om at være selvstændig

"Jeg har længe haft en drøm om at være selvstændig. Det er fedt at kunne bestemme selv og skabe sin egen forretning. Nu har jeg friheden til selv at planlægge mit arbejde, men til gengæld står jeg også med ansvaret. Det kan jeg godt lide – og det er fedt at tjene sine egne penge!” - Steven Pedersen, murermester

Nu er det sjovere at drive forretning

"De to første år har da været lidt hårde, fordi vi har investeret omkring en halv million kroner i værktøj og maskiner. Nu har vi ikke så meget gæld mere, så nu er det sjovere at drive forretning." - Jeppe Kilstrup, murermester

Murerfaglige udfordringer

"Vi har et samarbejde med Uldum Huse A/S, som bygger arkitekttegnede, fuldmurede huse. Her får vi mange spændende opgaver og murerfaglige udfordringer. Det kan vi godt lide!"  - Jeppe Kilstrup, murermester

Rigeligt at lave

"Vi har rigeligt at lave og har derfor lige ansat to murersvende. Vi har fordelt arbejdet mellem os, så Steven klarer alt papirarbejdet, og jeg kører alt vores grej rundt til byggepladserne. Det er rarest at være to om at udarbejde tilbud, så det er vi fælles om!" - Jeppe Kilstrup, murermester

Klarer det praktiske via mobil

"Alt det praktiske papirarbejde med at taste time- og materialeforbrug foregår nemt via en mobil, og så har vi en ekstern bogholder til fx at lave vores momsregnskab." - Steven Pedersen, murermester

Holder, hvad vi lover

"For det meste kan vi holde fri i weekenden og holde ferie med god samvittighed, men har vi lavet en aftale med en kunde, overholder vi den, selvom det kræver lidt weekendarbejde. Så holder vi bare fri på et andet tidspunkt. Og det er vigtigt at huske at holde fri, ellers kan man godt gå ned på det." - Jeppe Kilstrup, murermester

Det fedeste ved at være murer

"Det fedeste ved at være murer er selve håndværket – og så er det fedt at bygge et firma op helt fra grunden. Vi har nogle fremtidsdrømme for vores firma, men dem vil vi ikke afsløre endnu." - Jeppe Kilstrup, murermester

Sommer - vinter

"Når solen skinner og vejret er godt, glemmer vi, at murerarbejdet ikke er så sjovt om vinteren, hvor det er koldt." - Steven Pedersen, murermester

Godt samarbejde

"Det meste af tiden er det rart at være to om at drive firmaet. Vi taler godt om tingene og er gode til at fordele arbejdet mellem os." - Steven Pedersen, murermester

Gode råd til andre, der vil være selvstændige

"Hvis du drømmer om at starte dit eget firma, skal du være indstillet på at lægge mange timer i det, og du skal være sikker på, at det er det, du vil. Det er en god idé, at du har en opsparing, så du ikke skal låne alle pengene til etablering. Hav tålmodighed, det bliver helt sikkert sjovt med tiden." - Steven Pedersen, murermester


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Learnmark Horsens

Learnmark Efteruddannelse
Vejlevej 150
8700 Horsens
Danmark
Learnmark Horsens

Send til en kollega

0.165