23948sdkhjf

Erik Vestergaard fylder 60 år

| Medlemsnyhed | Indrykket af V2C ApS

Erik Vestergaard er en stærk, engageret advisor, der med smittende ro og begge ben solidt plantet på jorden lever op til alle fordomme om den tillidsvækkende og troværdige jyde.

København har ikke formået at få bugt med Eriks jyske luner, hvilket tit er en styrke i det hæsblæsende byggeri.

Til trods for Eriks rolige væsen kan han også være stålfast og benhård, hvis nødvendigt. Erik er modig i sin stil og tør træffe svære beslutninger, der ikke altid er populære, men som er nødvendige for et godt projekt. Med sin høje faglighed i ryggen tøver Erik ikke med at udfordre de involverede parter, hvis det er for projektets bedste. Tingene bliver som regel sagt ligeud.

Erik har i løbet af sin karriere både siddet i rollen som bygherre og som entreprenør og trækker således på erfaringer fra begge sider af bordet. Således har han et indgående kendskab til bygherres udfordringer og behov.

Han hviler i sin faglighed, hvilket skaber tryghed på projekterne. Derudover deler Erik gerne sine erfaringer og viden, og hans nysgerrighed gør, at han tager sig tid til at tale med kollegaer og samarbejdspartnere. Det betyder også, at Erik udvikler relationer ud over det arbejdsmæssige. Han er altid klar på en fyraftensøl og tager initiativ til weekendture og sammenkomster.

Erik er fokuseret på sine opgaver. Det følger ham i alt, hvad han gør. I sin fritid går Erik på jagt, fisker og dykker. Al sammen aktiviteter der kræver overblik og koncentration.

Stort tillykke til Erik Vestergaard med de 60 år.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
V2C ApS

Torveporten 2
2500 Valby
Danmark
V2C ApS

Send til en kollega

0.124