23948sdkhjf

Byudvikling er en kontinuerlig proces, så planlæg for det ukendte

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Ingen kan som bekendt spå om fremtiden. Nøglen til succesfuld byudvikling ligger derfor i erkendelsen af, at byudvikling er en kontinuerlig proces.

Nyeste udgave af Teknik & Miljø bringer en artikel af Jonas Sangberg, hvor han redegør for, at byudvikling er en kontinuerlig proces. Nedenstående er en forkortet udgave af ”Byudvikling er en kontinuerlig proces — så planlæg for det ukendte” fra juni udgaven af Teknik & Miljø.  

Byudvikling er en yderst langsommelig proces, og derfor er en af de største udfordringer ved byudvikling, at vi ikke kender den fremtid, vi planlægger til. Som arkitekter og byplanlæggere har vi afgørende indflydelse på, hvordan vores fysiske miljøer udvikler sig. Men samtidig er vi skolede i en kunstnerisk tradition, hvor projekterne betragtes som afsluttede (kunst)værker. Spørgsmålet er, om det giver mening af vurdere byudvikling og arkitektur på samme måde som skulpturer og malerier? Svaret på dette retoriske spørgsmål er et klart nej. Når vi bygger og planlægger så langsomt, at virkeligheden ofte overhaler projektet, bør vi planlægge med robusthed, åbenhed og foranderlighed som centrale parametre.

LÆS OGSÅ: Masterplan for Østre Havn 

Rammer for liv er også rammer for det ukendte

Vi bør tænke byudvikling som en åben og uafsluttet proces. En proces, hvor rammerne tjener skiftende — endnu ikke erkendte — behov og brugssituationer. Derfor bør byudvikling baseres på en robust og fremtidssikret ramme, der bedst kan beskrives som en spilleplade, der udstikker de overordnede retningslinjer for udviklingsforløbet. Rammen skal være robust nok til addition, subtraktion og transformation og en god byplan skal være så robust, at selv den dårligste arkitekt og udvikler kan bygge der, uden at bydelen mister sine primære kvaliteter.

En stor del af den aktuelle byplanlægning sker i postindustrielle bylandskaber. Her er der et kæmpe potentiale i at genanvende det eksisterende (…) som det for eksempel er tilfældet med Nordhavn i København, Østre Havn i Aalborg eller Godsbanearealet i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Klimatilpasning i Godsbanearealet i Aalborg

Transformation, vedligeholdelse og genanvendelse 

Da fremtiden som bekendt er ukendt, er det vigtigt, at man ikke låser byudviklingen til et bestemt formål. Det er afgørende, at man anerkender, at den fremtidssikrede arkitektur er en simpel og let arkitektur, som med enkle midler kan transformeres, vedligeholdes, skilles ad og genanvendes. Det er en cirkulær arkitektur, hvor delelementerne og materialer nemt kan fjernes, genbruges og erstattes af nye. Eller let kan transformeres til nye formål, hvis efterspørgslen efter boliger erstattes af et stort behov for kontorlokaler eller undervisningsfaciliteter eller vice versa.

Præmissen for god byudvikling ligger i erkendelsen af arkitekturen som en evig proces. Kun på denne måde fremtidssikrer vi de danske byer, samtidig med at beslutningstagerne kan være trygge ved, at den overordnede strategi deres byer udvikler sig efter ikke skal revideres hvert halve år.

Ovenstående er en forkortet udgave af ”Byudvikling er en kontinuerlig proces, så planlæg for det ukendte” af Jonas Sangberg. Artiklen er publiceret i juni-udgaven af Teknik & Miljø, der udgives af KTC. Hele artiklen kan læses på Teknik & Miljøs hjemmeside, du finder  her >> (Kræver abonnement)   

KORT OM KTC 
KTC er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark herunder topchefer i fælleskommunale selskaber. Læs mere om KTC her >> 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.142