23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Schneider Electric og Kemp & Lauritzen styrker samarbejdet om datacentre

Kemp & Lauritzen og Schneider Electric venter fortsat vækst på datacentermarkedet og styrker samarbejdet yderligere. Kemp & Lauritzen får Schneider Electrics højeste certificering og er nu elitepartner.

Dataforbruget i Danmark vokser med uformindsket styrke, og der er voksende behov for nye datacentre af alle størrelser. Derfor har Schneider Electric og Kemp & Lauritzen, landets førende installationsforretning, besluttet at styrke deres mangeårige partnerskab og fokus på datacenterprojekter af alle størrelser yderligere.

Konkret er Kemp & Lauritzen udnævnt til elitepartner og opnår dermed den højeste certificering i Schneider Electrics partnerprogram. Certificeringen betyder blandt andet, at Kemp & Lauritzens medarbejdere har modtaget omfattende træning i Schneider Electrics produkter og løsninger til optimalt datacenterdesign.

De nødvendige kompetencer
Salgsdirektør for Schneider Electrics datacenter-division Tina Schou siger:

"Sammen er Kemp & Lauritzen og Schneider Electric specialister i design af datacenterløsninger. Kemp & Lauritzen har både de nødvendige kompetencer og en bred kundeportefølje. Det passer godt ind i vores strategi om at opnå vækst gennem samarbejde med vores partnere."

Tina Schou tilføjer, at Kemp og Lauritzens stærke position i det industrielle segment også er et fokusområde for Schneider Electric.

Kemp & Lauritzen er landets førende installationsvirksomhed med flere end 2.000 medarbejdere over hele landet. Virksomheden udfører tekniske løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl og tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser og unikke specialer.

Kemp & Lauritzen har udført tekniske totalløsninger til både private erhvervsdrivende og offentlige kunder i mere end 135 år. 

Særlig ekspertise
Kemp & Lauritzens kompetencer dækker alle tekniske fagområder, fortæller direktør for specialer i Kemp & Lauritzen, Mads Møller Andersen.

"Vores kunder har den fordel, at de hos os har én indgang til alle tekniske fag. Og så har vi en særlig ekspertise i at levere løsninger til krævende miljøer eller specielle og unikke kundekrav," siger Mads Møller Andersen.

Han glæder sig over, at det tætte partnerskab med Schneider nu styrkes til gavn for virksomhedernes kunder:

"Vores mange gode kunder skal have endnu mere gavn af, at Kemp & Lauritzen og Schneider Electric nu rykker tættere sammen, og det glæder vi os rigtig meget til," siger Mads Møller Andersen.

Markant vækst
Både Kemp & Lauritzen og Schneider Electric oplever markant vækst inden for byggeri af nye datacentre, fortæller Tina Schou fra Schneider Electric:

"Markedet for datacentre i alle størrelser vokser. Der bygges mange nye, mindre datacentre til edge computing, fx til detailhandelen, skoler, banker og andre virksomheder med applikationer, som skal kunne svare i realtid og derfor er nødt til at være tæt på brugerne. Men vi ser også fortsat vækst inden for de større datacenter-projekter. Uanset projekternes størrelse har Kemp & Lauritzen ressourcerne og kompetencerne, og Schneider Electric har produkterne og løsningerne."

---

Kontaktperson hos Kemp & Lauritzen

Karen Thure
Kommunikations-& marketingchef 
Tlf: 22211014

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Send til en kollega

0.063