23948sdkhjf
Del siden
Annonce

jem & fix i Hobro flytter til topmoderne lokaler

Investeringsselskabet Mads Møller Hansen A/S bygger ny jem & fix butik på 1.000 kvadratmeter på Drejøvej i Hobro. Byggeriet bliver i to etager med butik i stuen og velfærdsfaciliteter på 1. sal. Desuden etableres der en varegård udenfor butikken

PRO Developments A/S har skabt kontakten, der er grundlaget for aftalen mellem jem & fix og Mads Møller Hansen A/S og dermed har banet vejen for det nye byggeri, som DS Flexhal opfører i totalentreprise.

”jem & fix i Hobro er trængte i deres nuværende lokaler, så det er en oplagt beslutning at flytte til større lokaler. Placeringen af den nye butik på Drejøvej er nøje udvalgt og giver kunderne meget bedre tilkørsels- og parkeringsforhold. De nye forhold kan forhåbentligt også tiltrække flere handlende. Jeg ønsker jem & fix stort tillykke med den kommende butik”, udtaler Mads Møller Hansen – indehaver af Mads Møller Hansen A/S.

Bygningen opføres med bærende betonelementer, som leveres af DS Elcobyg, stålspær, som leveres af DS Stålkonstruktion og DS Flexhal er arkitekt og ingeniør på projektet, så byggeriet bliver i ”familien DS”.

”Jem & fix har et byggeprogram for alle deres butikker i Danmark med tre forskellige butikstandardstørrelser samt en liste af faste underleverandører. På dette projekt arbejder vi sammen med flere forskellige leverandører både fra jem & fix’s egen leverandørliste samt flere lokale firmaer. Samarbejdet går over al forventning, så det er en fornøjelse at være en del af”, udtaler projektleder Rasmus Bertelsen fra DS Flexhal.

Der bliver i alt 200 kvadratmeter overdækket udstillings- og varegård. Udvendigt anlægges der 3.540 kvadratmeter belægning, hvilket giver gode forhold til parkering samt af- og pålæsning af varer.

 Byggeriet afleveres medio september 2019.

DS Flexhal
Samsøvej 2
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25130979
P nummer: 1009763666

Send til en kollega

0.047