23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC leverer ny type broautoværn til Kronprinsesse Marys bro

DAV NORDIC A/S leverer og monterer 2,8 km DAV H2,W1 broautoværn til Kronprinsesse Marys bro.

Broen åbner den 28. september og er en del af den i alt 9,5 km nye 4 sporede motortrafikvej, som anlægges som en del af ”Ny fjordforbindelse ved Frederikssund.” Broen er en højbro og bliver lavet for at aflaste den meget trafikerede Kronprins Frederiks bro, som forbinder Frederikssund med Hornsherred. Kronprins Frederiks bro er en klapbro på 151 m, som blev indviet i 1935.

Specialproduceret broautoværn
DAV NORDIC fik entreprisen på broautoværnet meget sent, og derfor er alle sejl sat til at løfte opgaven. En meget stor del af broautoværnet er specialproduceret, og den nye forstærkede type DAV H2, W1 broautoværn er valgt til hele broen. Det er første gang DAV NORDIC leverer og monterer den nye broautoværnstype, der med sine forstærkede egenskaber har en meget lav udbøjning.

Kronprinsesse Marys bro
Kronprinsesse Marys bro har en anlægspris på ca. 2 mia. kr., og den danske stat betaler ca. 650 mio. kr. Konsortiet RBAI, som udgøres af 3 virksomheder fra henholdsvis Italien, Spanien og Belgien er totalentreprenør på entreprisen, og strækningenbliver Danmarks første brugerbetalte motortrafikvej. Det kommer til at koste ca. 14 kr. for personbiler, og ca. 41 kr. for lastbiler at benytte den. Broen er bygget på en fjordbund, som er blød, hvorfor det bærende jordlag til broens fundamenter ligger i 60 meters dybde.

Navneskifte og fusion
DAV NORDIC A/S hed tidligere Dansk Autoværn men skiftede den 1. april 2019 navn. Den 1. maj 2019 købte DAV NORDIC masteafdelingen af Priess A/S og fusionerede med søsterselskabet MILEWIDE A/S. Det tilførte DAV NORDIC en stor masteafdeling og en endnu større pallette af produkter, som nu udgør 4 forretningsområder - trafiksikkerhed, støjdæmpning, lysmaster og stålkonstruktioner.
 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.048