23948sdkhjf
Del siden
Annonce

25 år hos Pettinaroli A/S

Direktør Kim Svaneborg Pedersen kunne den 1. august fejre 25-års jubilæum hos Pettinaroli A/S.

Pettinaroli A/S er leverandør til af kuglehaner, ventiler og gulvvarmesystemer til den danske VVS branche og eksporterer desuden til 20 lande i Nord- og Mellemeuropa.

Kim er opvokset med Pettinaroli produkterne, idet hans far har forhandlet Pettinaroli kuglehaner og ventiler gennem sit firma Jørgen Pedersen VVS i Odense siden 1976. I 1994 blev Kim kaldt hjem fra et ellers godt job hos BFC Data, for at varetage jobbet som salg- og marketingchef i Jørgen Pedersen VVS.

I 2000 skiftede firmaet navn til Pettinaroli A/S og flyttede samtidig til Middelfart, hvor det også i dag har til huse. I 2002 overtog Kim direktørstolen efter sin far Jørgen Pedersen. I 2006 overtog familien Pettinaroli i Italien 50% af aktierne i firmaet og Kim de resterende 50% to år senere, dette udgør også i dag ejerforholdet af Pettinaroli A/S.

Kim Pedersen købte sig ind i firmaet med en vision om at videreudvikle firmaet i en mere teknisk retning med en stærk binding i de produkter, som koncernen selv producerer. I dag fylder digitaliseringen ganske meget i produktporteføljen uden at det dog rokker ved den faglige stolthed, der ligger i produkternes kvalitet.

Pettinaroli A/S er i dag tilstede med godt 2.500 innovative produkter på 20 markeder i Nord- og Mellemeuropa, mens koncernens produkter indsættes på det globale marked.

Kim ser en lys fremtid i møde, da bare de seneste 10 års udvikling har vist, hvor langt og hvor hurtigt teknologien bærer os, og samtidig byder på et ocean af nye muligheder.

Dagen bliver markeret ved en reception fredag den 6. september kl. 12.30-16.00 på firmaets adresse; Pettinaroli A/S, Mandal Allé 21, 5500 Middelfart.

Af hensyn til maden vil vi gerne bede om din tilmelding til Birgitte Larsen på mail: bila@pettinaroli.dk eller på vor telefon 6341 0900.

Pettinaroli A/S
Mandal Alle 21
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58495913
P nummer: 1002082079

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063