23948sdkhjf

Henning Mortensen a/s: Ny projektleder i el-afdelingen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Henning Mortensen A/S

Torben Madsen er pr. 1/7-2019 ansat i el-afdelingen hos Henning Mortensen a/s. Han er ansat som projektleder og skal bidrage til fortsat professionel projektledelse på både fag- og teknikentrepriser.

Torben Madsen er uddannet elinstallatør og har mere end 30 års erfaring fra branchen. Som leder har han stået i spidsen for utallige fag- og teknikentrepriser på både små og store projekter. Med sin store viden fra byggeriet skal han bidrage til, at projekter hos Henning Mortensen a/s også i fremtiden kører effektivt fra opstart til aflevering.

Om sit nye job siger Torben:

»Jeg er glad for at komme til en virksomhed, hvor jeg får indflydelse på, hvordan opgaverne løses mest optimalt«. Han fortsætter:

»Jeg er vant til at begå mig i forskellige roller på byggeprojekter og har mere end 20 års ledelseserfaring. Derfor ser jeg frem til i samspil med dygtige kollegaer at bidrage til stærk projektledelse og fortsat vækst i virksomheden«.

Torben Madsen startede hos Henning Mortensen a/s den 1/7-2019 og kommer fra en lignende stilling hos Kemp & Lauritzen.

Om Henning Mortensen a/s

Som autoriseret installatør har Henning Mortensen a/s samlet de tekniske fag under ét tag og leverer både fagspecifikke og tværfaglige løsninger inden for VVS, el, ventilation, sikring, blik og sprinkler. Det sikrer kunderne adgang til vejledning og løsninger inden for stort set alle typer tekniske installationer hos én og samme samarbejdspartner.

Læs mere: https://www.henning-mortensen.dk/teknisk-entreprise/

Medlemsnyhed

Indrykket af
Henning Mortensen A/S

Stagehøjvej 1
8600 Silkeborg
Danmark
Henning Mortensen A/S

Send til en kollega

0.196