23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Positivt med bevarelse af Boligjobordningen

Skatteminister Morten Bødskov har slået fast i et svar til Folketinget, at regeringen ingen planer har om at afskaffe Boligjobordningen.

Dette har han slået fast på trods af, at regeringens støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten henover sommeren har skabt uro om Boligjobordningens fremtid.

- Boligjobordningen har levet en omtumlet tilværelse, så den nylige udmelding fra skatteministeren om en bevarelse ser vi meget positivt på hos Danske Byggecentre. Det er nødvendigt med stabilitet omkring ordningen, så vi ikke påvirker folks lyst til at investere i deres bolig i en negativ retning, udtaler Palle Thomsen, adm. direktør Danske Byggecentre.

Boligjobordningen hjælper den grønne omstilling

Argumentationen fra støttepartierne for at afskaffe boligjobordningen har været, at pengene i stedet skal bruges på ”det grønne område” og ”grønne tiltag”. Det er lige præcis det, som håndværkerfradraget i Boligjobordningen er med til, at hjælpe med den grønne omstilling.

I håndværkerfradraget kan man f.eks. få fradrag for udskiftning af vinduer og terrassedøre med glas, isolering af ydervægge, gulv og tag, installation af varmestyringsanlæg samt flere andre tiltag, der er med til at energi-optimere danskernes huse, og dermed reducere CO2 udledningen.

Danske Byggecentres anbefaling

Hos Danske Byggecentre synes vi, at man med fordel kunne se på at forhøje beløbet for håndværksydelser. Som det er i dag kan man få fradrag på op til 6.100 kr. for serviceydelser og 12.200 kroner for håndværksydelser, primært med et grønt sigte. Man kan kun få fradrag for arbejdslønnen, og altså ikke materialerne. Vi ser gerne, at man i første omgang gjorde det muligt at sammenlægge beløbene, så man giver danskerne mulighed for at få et fradrag på 18.300 for håndværksydelser, og dermed et større økonomisk incitament til at lave grønne renoveringer, som f.eks. at energirenovere ens hjem.

Vi synes det er rigtigt fornuftigt, at Boligjobordningen giver danskerne et økonomisk incitament til at få udført grønne renoveringer i ens hjem, da det er med til at sænke CO2 udledningen i Danmark. Vi ser dog helst et bredere håndværkerfradrag, så der er et større incitament til danskerne for at få udført alle former for renoveringer af deres hjem.

- Det er vigtigt, at vi giver de danske boligejere mulighed for at hæve kvaliteten af deres hjem, både når det gælder grønne renoveringer, men i den grad også almene renoveringer, som vil skabe samfundsmæssig værdi i form af værdiforøgelse af de danske boliger, siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Send til en kollega

0.047