23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Steni Vision facadeplader skaber unikt udtryk for Robothus Fyn

Robothus Fyn er beklædt med facadepladerne fra Steni Vision, og det er ikke helt tilfældigt. Steni Vision gør det nemlig muligt at vise, hvad Robothus Fyn skal bruges til – og kommunikere husets identitet.

Til oktober åbner det nye Robothus Fyn på Langeskov Skole. Et hus på 300 kvadratmeter, som skal bruges til undervisning og workshops om teknologi og programmering af robotter.

”Det er vigtigt for os, at bygningsdesignet illustrerer robothusets aktiviteter, så det er synligt udadtil, at vi arbejder med programmering af robotter,” fortæller skoleleder på Langeskov Skole, Klaus Norup Lauridsen.

Robothusets facade indeholder således et billede af en robot i bevægelighed kombineret med alle farverne fra Langeskov Skoles logo. Det er ifølge bygningskonstruktør, Brian Rask Madsen fra OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører, helt unikt og med til at adskille robothuset fra andre skolebygninger:

”Steni Vision er den første facadeplade, som giver os mulighed for at printe et valgfrit motiv på pladen. Det har givet os helt frie designmuligheder, ligesom Steni Vision gør det muligt at lege med det arkitektoniske udtryk. Det er helt unikt for en skole at kunne vise i bygningsdesignet, hvilke skoleaktiviteter, der foregår indenfor.”

For at skabe den bedste historie om Langeskov Skolens nye robothus, har Rådgiver også leget med det visuelle udtryk.  

”Vi har forsøgt at skabe kontraster med nuanceforskelle i farverne, som er taget fra Langeskov Skoles logo. Det er vigtigt for os at skabe et godt samspil mellem vinduer og facader, og af denne grund har vi valgt Steni Vision plader i mat glans.”

Facadeplade i høj kvalitet og en holdbarhed, der egner sig godt til skolemiljøer

En anden stor fordel ved Steni Vision facadepladerne er ifølge Brian Rask Madsen, at de er robuste og har en meget lang levetid, som gør dem velegnede til Robothus Fyn.  

”Steni-pladerne har en høj kvalitet og tåler de knubs, som trafik af skolebørn i alle aldre vil give. De er nemme at vedligeholde og har 40 års levetidsgaranti.”

Robothus Fyn er etableret ved renoveringen af en ældre bygning på Langeskov Skole. Ved renoveringen er ydermurene blevet isoleret med ny isoleringsmateriale mellem den gamle facade og de nye Steni Vision plader. Udover at spare på energien får det bygningen til at fremstå mere nutidig, hvilket ifølge Brian Rask Madsen også kan få betydning for undervisningen:

”Målet har været at løfte bygningen og gøre den mere attraktiv. Der er kommet mere dagslys ind, og bygningen afspejler nu indadtil og udadtil, hvad der foregår med nye installationer og Steni Vision facadeplader. Det er mit håb, at det også kan være med til at påvirke kreativiteten og læringen.”

Anerkendt facadeplade på det danske marked

”Jeg kan i den grad anbefale Steni Vision. Jeg har brugt Stenis forskellige produkter på andre facader og byggerier og har et godt kendskab til dem. Det er en afprøvet facadeløsning på det nordiske marked,” fortæller Brian Rask Madsen og fortsætter:

”Når vi vælger facadebeklædning, vil vi have noget, som virker. Det har Steni gjort i mange årtier, og Stenis facadeplader passer godt til de danske forhold.”

Med Steni Vision er det samtidig nemt at montere facaden, da Steni hjælper med at opskære facadepladerne og forsejle kanterne, så de bliver leveret miljøvenlige til entreprenøren.

Fleksibelt robothus tilpasset skolens aktiviteter

For Langeskov Skoles skoleleder, Klaus Norup Lauridsen, har det haft stor betydning, at Robothuset Fyns udvendige udsmykning også afspejler robothusets aktiviteter. Det er et hus, som kan bruges på mange måder:

”Det har været vigtigt for os, at Robothuset Fyn er bygget til at være innovativt og fleksibelt. Tingene kan for eksempel køres på vægt, uanset hvilke teknologiske ting, der leges med. Vi skal i princippet kunne rydde hele lokalet og køre robotter og legoborde ind, som vi hurtigt kan bygge op,” fortæller han.

Når Robothus Fyn åbner til oktober, skal det blandt andet bruges til skemaundervisning og lejrskoleophold for børn og unge og til lokale virksomheder og frivillige foreninger, der støtter op om robothuset. Den fynske robotvirksomhed Mobile Industrial Robots (MIR) bidrager med robotter og ingeniører til driften af det nye robothus.

Fakta

Robothuset er en 300 kvadratmeter bygning, der skal bruges til undervisning og workshops om robotteknologi

Robothuset er en del af Langeskov Skole, beliggende på Fyn

Bygherre: Kerteminde Kommune

Rådgiver: OBH-Gruppen Rådgivende Ingeniører

Entreprenør: Carsten Knudsen A/S

Facadeløsning: Steni Vision og Steni facadeplader i kombination. Pladerne har mat glans.

Etableret ved renovering af en eksisterende skolebygning i peroden november 2017 til august 2019.

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019
P nummer: 1002553042

Send til en kollega

0.062