23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flemming på 70 vil arbejde, indtil kroppen siger stop

Flemming Jensen er Hedemas altmuligmand. Han har været i virksomheden i 14 år og har ikke tænkt sig at stoppe, selvom han har rundet 70 år.

”Jeg arbejder stadig, fordi jeg godt kan lide det. Jeg har nogle gode kolleger, og Hedema er en god arbejdsplads, som jeg nyder at komme på. Jeg er her på deltid og hjælper, hvor jeg kan. Så længe mit helbred er til det, og så længe mine kolleger er glade for mig, så har jeg tænkt mig at blive – indtil jeg ikke kan mere,” siger Flemming.

Flemming har prøvet mange ting i sit arbejdsliv. Han har solgt radio og TV og været i købsmandsfaget, men at arbejde på maskinfabrik har han været rigtig glad for:

”Mine kolleger er gode til at inkludere mig, og de er glade for de ting, jeg laver. Jeg aflaster folkene ude på lageret, og den erfaring, jeg har fra min tid på maskinfabrikker rundt omkring, kommer mig også til gode. Jeg skal ikke lære det hele fra bunden.”

Læs mere om makinfabrikken, Hedema 

At være over pensionsalderen kan medføre lidt venskabelige drillerier en gang i mellem:

”Vi kan da godt gå og drille hinanden lidt i al venskabelighed, og jeg bliver da også spurgt, om jeg ikke snart stopper. Det er selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, så jeg føler slet ikke, at min alder betyder noget i forhold til det arbejde, jeg laver her på stedet. Det tror jeg heller ikke, at mine kolleger gør,” siger Flemming.

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Kontaktperson

KA
Kim Andersen
Direktør
kka@hedema.dk

Send til en kollega

0.064