23948sdkhjf

Forbo udvider populær gulvserie

| Medlemsnyhed | Indrykket af Forbo Flooring A/S

Gulvspecialisten Forbo opdaterer nu sin populære kollektion af vinylgulve. Eternal fås nu i både marmor, beton, sildebensparket og en kavalkade af smukt sammensatte farver, der automatisk får humøret op.

Siden den første Eternal-kollektion blev lanceret i 2002, har gulvet bevaret sin position som et af markedets populære vinylgulve. Med den seneste opgradering forventer Forbo øget efterspørgsel fra nye typer kunder:

”Som noget nyt kan vi se, at designvinyl i højere grad end tidligere også vælges til mere livsstilsprægede miljøer som cafeer, yogastudier og loungeområder. Her er især de nye serier med utroligt realistiske træ- og materialedesign som fx sildeben, marmor og beton interessante, fordi de er oppe i tiden,” fortæller marketingansvarlig Anne-Mette Holm fra Forbo.

En bæredygtig overraskelse
Vinyl er traditionelt ikke blevet betragtet som et bæredygtigt materiale, men med Eternal har Forbo formået at lave bærelaget af op til 60 procent genanvendt materiale, ligesom der kun anvendes 100 procent grøn energi til produktionen – og ikke mindst kan produktet holde i årtier og kan vedligeholdes uden brug af skrappe rengøringsmidler.

Udvidelsen af Eternal-kollektionen inkluderer ud over en række nye design i træ, cement og marmor flere muligheder for at designe et helt unikt gulv, hvor den ene farve graduerer elegant over i den anden. Forbos designstudie har desuden udvalgt og sammensat en række nye farver, der gør det lettere og mere overskueligt at udnytte kollektionens mange muligheder.

For yderligere information, kontakt marketing manager hos Forbo Flooring Danmark, Anne-Mette Holm, på tlf. 4025 5476 eller anne-mette.holm@forbo.com


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Forbo Flooring A/S

Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Danmark
Forbo Flooring A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.174