23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Metro Cityringen – Største anlægsprojekt i 400 år

Realiseringen af Cityringen er det største anlægsprojekt i Hovedstaden, siden Christian 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet og ender med at koste i underkanten af 25 milliarder kroner.

Efter 10 års omfattende anlægsarbejde både over, og i sagens natur, under jorden, åbnede den nye og længe ventede Metro Cityringen så endelig i søndags.

Hermed har Københavnerne og byen besøgende nu fået en ny 15,5 kilometer lang metrolinje med 17 underjordiske stationer, som forbinder København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. På to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan man skifte til de eksisterende metrolinjer.

Udgravningen til alle 17 tunnelstationer og de fire arbejdsskakte, hvori delene til de store tunnelboremaskiner og gravemaskiners skulle nedsænkes er udført af entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson.

- Vi har haft mange graveaktiviteter i gang på samme tid, på hver enkelt station, i store dybder og under meget trange vilkår. I stationsskakten ved Marmorkirken, som er den dybeste på hele strækningen, sluttede vi udgravningsarbejdet i dybder ned til 38 meter, og i længder op til 77 meter, fortæller projektchef fra M.J. Eriksson Jan Bach Nielsen og fortsætter.

- Vi etablerede desuden to forbindelsestunneler, som forbinder de to hovedtunnelrør hvor metrotogene kører i, mellem Frederiksberg Centret og Axel Møllers Have, og mellem Nuuks Plads og Nørrebros Runddel. De to tunneler er henholdsvis 18 og 21 meter i længden og begge med en bredde på 3,3 meter og op til 4 meter i højden.

- I hovedtunnelrøret skar vi et Ø4000 hul i betonen og herfra gravede vi på tværs mod det andet tunnelrør. Kalken blev brudt med hydraulisk hammer på gravemaskinen, og der blev gravet i intervaller på ca. 2,0 m, hvorefter stålramme, afstandsstykke og armering blev monteret.

Udgravningerne er foretaget i flere perioder med opstart i 2012 og afslutning i december 2016, og har i store perioder været udført i døgndrift med op til 12 mand på hvert skift.

Mere metro

M.J. Eriksson har også vundet entreprisen for udgravningen alle 5 stationsskakter i forbindelse med etableringen af den nye Sydhavnsmetro. Den kommende metrolinje strækker sig fra Metrocityringen ved Københavns Hovedbanegård og ud til Ny Ellebjerg Station i Valby.

Den nye Sydhavnsmetro bliver 4,5 kilometer lang og skal efter planen stå færdigt i 2024.

M.J. Eriksson A/S
Brogrenen 10
2635 Ishøj
Ishøj Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71432017
P nummer: 1003178012

Kontaktperson

Diana Skov Sandager
Bid & Communications Manager
+45 21402354 dss@mje.dk

Send til en kollega

0.047