23948sdkhjf

DMJX Campus Katrinebjerg tager form med sin flotte facade

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

JFP a/s vandt i december 2016 totalentreprisen på DMJX Campus Katrinebjerg i Aarhus.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bliver lejere i den knap 12.500 m² store bygning, og byggeriet med sin helt særlige arkitektur tager form.

Tæt på Aarhus Universitet opføres den nye campus som det første store byggeri i den nye lokalplan for Katrinebjerg i Aarhus. Bygningen ligger tæt op af det nye Campus-strøg med sin flotte og unikke facade og indeholder bl.a. eget radio-/tv-lydstudie og offentlig udkigspost på taget.

Solafskærmning indbygget i facaden

Den unikke facadeløsning med passiv solafskærmning i samspil med murværkets konturer og fremspring, er designet og udført med stor loyalitet til konkurrenceprojektets arkitektur. Den sidste del af facaden mod syd er ved at blive færdiggjort, og facaden fremstår snart komplet.

Det arkitektoniske udtryk består af skyen, mellemrummet og landskabet. Landskabet er teglbasen beliggende i niveau 0, som med sine gule teglsten kendetegner Aarhus Universitet og forbinder bygningen til det kendte miljø. Mellemrummet består af transparent glas, der får bygningens øverste del, ”skyen” til at svæve over læringsmiljøet. Skyens facade består af alu partier, som både symboliserer skyen og fungerer som solafskærmning.

Lyddæmpning i vægge og gulve

Indvendigt er det første lyddæmpende linoleumsgulv udlagt på øverste etage. Gulvet suppleres af en lyddug og giver maksimal lyddæmpning og god komfort. Samtidig bliver der en anderledes akustikdæmpning på væggene, som også bidrager til lyddæmpningen. Stofbeklædte, isolerede plader i flere tykkelser, bliver del af vægudsmykningen, og gør det muligt for arkitekterne både farvemæssigt og niveaumæssigt at lave unikke løsninger, som matcher det indvendige interiør og dæmper lyden.

Tidsplan overholdes

Der er travlhed på byggeriet, og der arbejdes hen imod test og indkøring af installationer sideløbende med færdiggørelse af rummene. Indvendige vægge er monteret, og de fremtidige lokaler er dermed afgrænsede og definerede. Efter udlægning af gulve kan lokalerne endelig kompletteres med glaspartier og døre.

Aflevering fastholdes som planlagt i foråret 2020.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Send til en kollega

0.157