23948sdkhjf

Integration af sikkerhed i maskiner

| Medlemsnyhed | Indrykket af Wexøe A/S

Rockwell Automation er med til at forenkle integration af sikkerhed i maskiner

Syv nye safety-I/O-moduler fra Allen-Bradley er med til at skabe mere intelligente maskiner med højere ydeevne

Maskindesignere er mere end nogensinde før forpligtet til at integrere sikkerhed i industrielle maskiner. Rockwell Automation introducerer syv nye safety moduler på tværs af tre I/O-platforme, der vil hjælpe maskindesignere med at gøre designprocessen nemmere og imødekomme flere driftskrav. Dette giver designere både lokale og distribuerede safety-I/O-muligheder samt en bred vifte af ydeevne- og tilslutningsegenskaber, der hjælper med at forbedre overholdelse af krav samt maskinens ydeevne.

Vores udvidede safety-I/O-portefølje giver designere flere muligheder for at opfylde deres sikkerhedsbehov,” udtaler Steven Goh, vice president og general manager, Asia Pacific Business Center, Rockwell Automation. “Der kan vælges forskellige sikkerhedsmuligheder for alle Allen-Bradley-I/O-moduler. De nye moduler omfatter også hurtigere sikkerhedsreaktionstider, bedre diagnostik og forbedret kommunikation for at skabe mere konkurrencedygtige maskiner.”

De nye safety-moduler er også med til at forenkle designprocessen. De har f.eks. en stor fælles datastruktur og grafisk brugergrænseflade. Denne programmering og drift kan hjælpe med at reducere designtiden, muliggøre genbrug af kode og forkorte indlæringskurven for designere.

De nye sikkerheds-I/O-moduler omfatter:

Allen-Bradley Compact 5000-sikkerheds-I/O-moduler 
leverer lokal og distribueret safety-I/O til Compact GuardLogix 5380 safety controlleren og distribueret safety-I/O til GuardLogix 5580 safety controlleren. Modulerne byder på hurtigere sikkerhedsreaktionstider, som kan hjælpe designere med at holde omkostningerne nede og fremstille mindre og mere enkle maskiner. De leverer også yderligere diagnostik for at hjælpe brugerne med nemmere at identificere fejl.

Allen-Bradley ControlLogix CIP Safety-I/O-modulerne 
leverer lokal safety-I/O til GuardLogix 5580-controllerne i større applikationer, der kræver en I/O-løsning med høj densitet. Disse moduler, der er indbyggede i chassiset, forenkler konfigurationen og reducerer pladsen på panelet ved at fjerne behovet for en adapter. Disse moduler kan også bruges til distribueret safety-I/O.

Allen-Bradley Flex 5000 safety I/O-modulerne 
er ideelle til applikationer, der kræver faste tilslutningsklemmer og både lodret og vandret montering. De distribuerede I/O-moduler kan køre i ekstreme miljøer og bruges med direkte opkobling til kobber-og fibernetværk. De understøtter også en række netværkstopologier, herunder redundant stjernetopologi via Parallel Redundancy Protocol, og forbedrer kommunikationen med 1 GB EtherNet/IP-connections. FLEX 5000-platformen leverer distribueret safety-I/O til Compact GuardLogix 5380- og GuardLogix 5580-controllerne.

De samtlige syv nye safety-I/O-moduler er TÜV-certificerede til safety applikationer op til SIL 3 og PLe, kat. 4. For at sikre ekstra beskyttelse mod miljømæssige belastninger kan alle moduler leveres med forskellige typer conformal coating.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Wexøe A/S

Lejrvej 31
3500 Værløse
Danmark
Wexøe A/S

Send til en kollega

0.117