23948sdkhjf

Nyt produkt effektiviserer montagen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Spæncom A/S

Som en videreudvikling af elevatorskaktene har Consolis Spæncom udviklet en præfabrikeret elevatortop og grube, der er med til at give en mere effektiv montage.

Elevatortoppen og gruben består af fire vægge og en plade støbt i ét stykke på fabrik med fire løft i toppen, så den er nem at montere på byggepladsen. Hermed kan den også monteres uden afstivninger og vertikale sammenstøbninger, hvilket reducerer montagetiden og samtidig øger sikkerheden. Toppene leveres med indstøbte løfteøjer, som senere skal anvendes i forbindelse med installationen af elevatoren.
Alternativet til elevatortoppen er at montere og sammenstøbe fire vægge på byggepladsen og efterfølgende toppladen. Antallet af løft er derfor fem i stedet for ét, og der skal i alt indstøbes 12 løfteankre i de fem elementer. Dermed bliver denne løsning væsentlig dyrere end den nye præfabrikerede løsning. Der er således både en prismæssig, tidsmæssig og sikkerhedsmæssig fordel med de nye elevatortoppe og gruber.
Det første projekt, hvor den nye løsning er benyttet, er boligbyggeriet Stationskvarteret, Nærheden, på Consolis Spæncoms tidligere fabriksgrund i Hedehusene, hvor virksomheden blev startet op tilbage i 1947.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Spæncom A/S

Letvadvej 37
9200 Aalborg SV
Danmark
Spæncom A/S

Send til en kollega

0.225