23948sdkhjf

Ny kæmpe-sportsby baner vej for effektiv regnvandshåndtering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eurotag Danmark A/S

For nylig stod Holbæk Sportsby, som er et af Skandinaviens største idrætsanlæg, klar til at huse sportsinteresserede i alle aldre og på alle aktivitetsniveauer.

Udover at være rum for sport og fællesskab baner sportsbyen vej for bæredygtighed og håndtering af de øgede mængder regnvand med en effektiv LAR-løsning.

Holbæk Sportsby er med sit indendørsareal på 23.000 kvadratmeter et af Skandinaviens største idrætsanlæg. Indenfor finder du blandt andet svømmecenter, multihal og træningscenter, og udendørsarealet på 47 hektar rummer både fodbold- og atletikstadion.

Bag Holbæk Sportsby står tegnestuen Kullegaard, som fra begyndelsen har haft fokus på diversitet og muligheden for at kombinere aktiviteter efter den enkeltes brugers behov.

- Den overordnede vision har været at skabe et projekt, hvor motion, sundhed og kultur samles. Hele byggeriet er tænkt som en by, hvor foyeren forgrener sig ud blandt idrætshallerne som gader og torvedannelser. Ligesom byen omkranses af skov, marker og vand, omsluttes sportsbyen af sine egne landskabelige elementer i form af beplantning, baneanlæg og søer, fortæller Nicolas Munkø, designleder og medejer hos Kullegaard.

Bæredygtighed og rekreativitet i samme funktion

De grønne områder har ikke blot en rekreativ funktion. De er også skabt med fokus på bæredygtighed og regnvandshåndtering. Der er i projektet medtænkt en LAR-løsning, som betyder, at en del af regnvandet ledes ned i de omkringliggende vådområder for at mindske mængden af regnvand i kloaksystemet og dermed reducere risikoen for oversvømmelser.

- Vi har implementeret en del vådområder. Blandt andet en sø, som er omdrejningspunktet, når man ankommer til sportsbyen. Vådområderne har en dobbeltfunktion: For det første skal de fungere som rekreative områder, og for det andet er det dem, som afvander de store tagflader og dræner de udendørs baneanlæg. I valget af tagløsning har det derfor ikke blot været vigtigt, at taget kan holde tæt, men også at det er velegnet til vores LAR-løsning, forklarer Nicolas Munkø.

Robust tag sikrer effektiv LAR-løsning

Vigtigheden af det rette tag bakkes op af Allan Schou, som er autoriseret Derbigum-entreprenør og ejer af Byggefirmaet AJS, som har stået for tagdækningen i Holbæk Sportsby.

- For at understøtte LAR-løsningen har vi valgt at benytte den genanvendelige tagmembran Derbicolor fra Derbigum. Den er godkendt til LAR og et oplagt valg, når der er tale om lokal nedsivning, hvor vandet føres ned i vådområderne omkring sportsbyen.

Salgskonsulent Flemming Steensen fra Eurotag, som er officiel forhandler af Derbigum i Danmark, understreger vigtigheden i at finde den rette entreprenør, når det gælder tagdækning.

- Det er vigtigt at benytte en entreprenør som både er Derbigum-certificeret og har forstand på LAR-løsninger. Det kræver særlige kompetencer at lægge en kvalitets-tagdækning som Derbicolor. Det særlige kendskab til produktet gør samtidig, at alle elementerne ved Holbæk Sportsby spiller sammen - lige fra betondæk og dampspærre til isolering og tagpap.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eurotag Danmark A/S

Rosbjergvej 48
8220 Brabrand
Danmark
Eurotag Danmark A/S

Billeder & videoer

Ny kæmpe-sportsby baner vej for effektiv regnvandshåndtering

Send til en kollega

0.148