Bygningsdrift, byggematerialer og byrum skal være digitale medspillere i arbejdet mod stadig mere genanvendelige og foranderlige byer, der giver cirkulær mening.

– Den eneste måde, man kan spå om fremtiden på, er ved at være med til at skabe den. Fremtidens arkitektur bliver derfor nødt til at give svar på nogle af de klimaproblemstillinger, vi står til halsen i. I det arbejde er fremtidens by en meget central medspiller - og det samme er byggebranchen.

Ordene kommer fra Kasper Guldager Jensen, arkitekt, partner i 3XN arkitekter og stifter af tegnestuens innovationsselskab GXN. I hans optik skal nybyg og renovering af den eksisterende boligmasse ikke blot foregå bæredygtigt.

– Fremtidens by skal ikke blot bygges af bæredygtige materialer og have et lavt ressourceforbrug, men hvile i sig selv som en bæredygtig organisme, hvis eksistens er cirkulær. Byens rum og bygninger skal både konsumere CO2 og være konstrueret af digitalt sporbare materialer, hvor det digitale element sikrer byggematerialernes genanvendelse på både kort og lang bane. Det rokker fundamentalt ved arkitekturens ståsted og det lægger et kæmpe ansvar på os alle om at indoptage og eksekvere et digitalt, bæredygtigt mind set, mener den internationalt anerkendte arkitekt.

Netop dette holder han og syv andre arkitekter oplæg om på Molios konference om Arkitektur og Byggeskik i BLOXHUB Fæstningens Materialgård den 3. februar 2020.

Materialetransparens og -sporbarhed
Vi lever i en tid, hvor vores samfund er stadig mere præget af stor omskiftelighed, og derfor skal fremtidens by være en organisme, der kan reagere på og adoptere de krav, en bys beboere får løbende ude i fremtiden, forklarer Kasper Guldager Jensen.

– Hver enkelt bygning skal være en aktiv medskaber af en stadig mere bæredygtig verden, og det stiller krav til den måde, vi designer, bygger og genanvender på i byggeriet. I min optik får vi bedst overblik over alle de processer ved at gå digitalt til værks, så en fysisk bygning bliver en digitalt forankret materialebank, hvis materialer vi kan finde via en slags byggemateriale-Google og medtænke i fremtidige byggeprojekter.

Udfordringer skal løses på tværs
Vejen mod total-bæredygtige byer som en del af løsningen på verdens klimakrise handler om at tage ansvar, hvor man kan, mener Kasper Guldager Jensen. 

Og her spiller byggeriet en vigtig rolle, for et gennemgribende digitalt mind set på tværs af hele byggeriets værdikæde vil virkelig kunne flytte denne udvikling.

– Byggebranchen mangler at gennemgå en klassisk industrialisering med fokus på ressourceoptimering og effektivisering. Kig på andre brancher. Mercedes nye motorblok er skabt af gamle komponenter, medicinalprodukters kemiske processer og komponenter er præget af fuld transparens og sporbarhed, og i Circle House har vi netop støbt digitale chips ind i konstruktionen, så du med din mobiltelefon kan se, hvad huset er konstrueret af, hvordan det skilles ad og hvordan delene kan genbruges, forklarer han passioneret og uddyber:

– Vi er nødt til at tænke vores eksisterende bygningsmasse som ressourcer, vi skal genbruge og ikke bare rive ned. I Sydney har vi netop renoveret et gammelt højhus på 200 meter og bibeholdt 98 procent af konstruktionen. Det har sparet bygherre for 130 millioner australske dollars og klimaet for udledning af 7.500 tons CO2. Vi skal udvikle total-bæredygtigt byggeri, for det er en god forretning for alle, slutter Kasper Guldager Jensen.

Fremtidens by er løsningen på vores klimakrise
Globalt set flytter flere og flere til byerne, og derfor vil vi blive nødt til at bygge mange bygninger de næste 30 år. Den udvikling kunne blive vores ’endeligt’ - men den kunne også blive lige præcis den udfordring, der gør at vi får løst klimaudfordringerne i kraft af skabelsen af fremtidens byer, mener Nina Kovsted Helk, arkitekt, filantropidirektør i Realdania og oplægsholder ved Molios konference om Arkitektur og Byggeskik:

– På mange måder er fremtidens by mulighedernes mekka - for vi er nødt til at ændre måden, vi bygger på. Selvom vi i dag ikke kan give et fyldestgørende svar på, hvordan vi designer og skaber fremtidens by, er mange processer allerede i gang og der testes digitale løsninger, der kan gøre fremtidens by til en aktiv spiller i løsningen på klimakrisen, mener hun og minder om, at fremtidens bæredygtige by står på mange ben, der også handler om både transportmønstre og fællesskab, biodiversitet og byrum, vores eksisterende bygninger, vores bygningskultur og ny arkitektur, siger hun.

Fremtidens by er et fælles ansvar
– Vi ved til gengæld, hvordan vi opfordrer til bæredygtig bevægelse i en by, og hvordan byen skal planlægges, så den understøtter bæredygtige transportmønstre. Vi ved også, hvordan vi får biodiversiteten i spil i vores byrum, så der er rart at være. For os, der arbejder med livskvalitet gennem det byggede miljø er det her et fælles projekt på tværs af alle bygge-, by- og bygningsrelaterede brancher - og det er et fælles ansvar at gøre fremtidens by bæredygtig og rentabel. Først der vil udviklingen for alvor vende, mener Nina Kovsted Helk og uddyber:

– Ofte tænkes byggeri og byggeriets proces som en lineær proces - fra behov og ide til konstruktion og brug og videre til nedrivning. I dét regnestykke er det selvfølgelig dyrere at bygge bæredygtigt. Men vi skal i stedet tænke og regne cirkulært, så vi allerede på idestadiet tænker drift og genanvendelse med i både den økonomiske og den CO2-mæssige ligning. Når vi formår at få skabt de rammevilkår, der gør den udregning til et standard mind set, vil denne udvikling virkelig rykke. For det ER det billigere at bygge bæredygtigt i et cirkulært perspektiv.

Molio skaber rum for branchens dialog og samarbejde
Christina Hvid er adm. direktør i Molio - Byggeriets Videnscenter og for hende er det naturligt, at Molio tager initiativ og inviterer til en konference om arkitekturens ståsted i dag og rolle i fremtiden.

– Byggebranchen har et meget stort ansvar i løsningen af klimaudfordringerne, idet branchen globalt set står for op mod 40 procent af den menneskeskabte CO2-udledning. Derfor må vi som branche kigge indad og tage ansvar. Selvom mange tiltag er godt i gang i bæredygtighedens navn, mener vi stadig det er vigtigt at mødes på tværs af byggebranchens værdikæde og skabe yderligere dialog om de visioner, vores fremtid skal bygges på.

Konferencen Arkitektur og byggeskik udfordrer netop status quo ved at sætte spørgsmålstegn ved dansk arkitekturs ståsted - og fremtid.

Spørgsmålet er, om arkitekturen er mere udsat grundet de nye, skærpede klimakrav, eller om arkitekturen gives tilbage til mennesket i denne nye æra, hvor nye materialer og teknikker byder sig til som mulige løsninger på klimaudfordringerne.

Uanset hvad, er udviklingen af fremtidens by forankret i arkitekternes arbejde med form og funktion, før de nye tiltag kan omsættes til konkrete og langtidsholdbare løsninger.

Data er middel til målet
De bæredygtige løsninger på klimaudfordringerne finder vi imidlertid kun, hvis vi arbejder sammen på tværs af værdikæden og byggeriets parter, mener Christina Hvid:

– En bæredygtig udvikling og en digitalisering af byggebranchen går hånd i hånd. Allerede i dag anvendes digitale data direkte i byplanlægning, når det kommer til f.eks. forsyning, trafik, geologi og vejrforhold. Derfor arbejder vi i Molio, jf. tanken om fremtidens by som en digital materialebank, på at udvikle de koder og indekseringer, der gør det muligt at søge efter specifikke data på tværs af alle materialer. Som når et emne har en præcis talkode på et bibliotek. Skal brugen af data virkelig rykke branchen, skal den jo være søgbar og ens tagget, så f.eks. ’varmeledningsevne’ tildeles nøjagtig den samme kode ved alle materialer, forklarer Christina Hvid og tilføjer:

– Når vi på et oplyst, databaseret grundlag kan træffe de bedste beslutninger i byggeriet, vil det det i den grad effektivisere vores byer og bygninger. Derfor er udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og en gennemgribende digitalisering af byggebranchen to sider af samme sag.

Deltag selv i konferencen Arkitektur og Byggeskik

Tid og sted:

• BLOXHUB, Fæstningens Materialgård
• 3. februar 2020 kl. 9.00–17.00

Læs mere her