23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DAV NORDIC lancerer helt nye støjreducerende løsninger

Der er et stigende fokus på støj og folkesundhed i Danmark. WHO udgav i oktober sidste år nye retningslinjer for støj, og der peges på en række alvorlige konsekvenser ved støjbelastning.

Derfor laves der mange støjreducerende tiltag i disse år, og DAV NORDIC er glade for at kunne lancere to helt nye løsninger.

Mindre plads til støjreduktion

Ulrik Toft Marcussen udtaler: ”Mange steder hvor vejene udvides, samt på især bynære strækninger er der behov for nye løsninger. Løsninger, der kræver mindre plads på vejene, og som samtidig er CE-mærkede systemer. Derfor er vi glade for at kunne lancere to nye løsninger, der netop lever op til det. Løsningerne er samlede systemer med autoværn og støjskærm i ét, og det ene; Phonobloc kræver ikke forankring i jorden, hvilket gør systemet hurtigt at montere.”


Behov for CO2 neutrale løsinger
 
En ny trend, som Ulrik Toft Marcussen også peger på er behovet for CO2 neutrale løsninger. ”Jeg tror, der kommer flere og flere krav til og ønsker om CO2 neutrale løsninger. Derfor har vi stort fokus på det og tænker miljøforhold ind, når vi kigger på nye produkter og materiel. Til eksempel har vi ALU Round lysmasten, hvor leverandøren Nedal, er Cradle to Cradle certificeret. Masten er samtidig 95 % genanvendelig. Vi har også Naturawall støjskærmen, som anvender jord og beplantning som støjdæmpning. Træ er ligeså et attraktivt materiale til fremtidige løsninger, som vi holder øje med.”
 
Et opråb til regeringen

Den nye regering meddelte kort efter deres tiltræden, at der først kommer en plan for infrastruktur projekter efter sommerferien 2020, og det møder ikke begejstring i branchen. Ulrik Toft Marcussen udtaler: ”Vi har i en årrække haft et højt niveau for anlægs- og infrastruktur projekter, og det er uheldigt at regeringen bremser fuldstændig op. Hele branchen har jo øget bemandingen og er klar til projekterne, som for manges vedkommende, nok vil komme senere men med så lang en opbremsning, kan det være svært at beholde alle specialister. Vi håber derfor, at regeringen vil igangsætte nogle af de helt oplagte projekter inden.”

Støjreducering i kommunerne

De to nye løsninger, som DAV NORDIC lancerer på Vejforum er Phonobloc støjskærmssystem og støjabsorberende autoværn. Phonobloc støjskærmssystem er et simpelt modulært system, hvor betonværn og støjskærm sammenbygges. Systemet  forankres ikke i jorden, og dermed er det velegnet til områder med blød bund eller mange kabler i jorden, som normalt giver vanskeligheder ift. etableringen. Den høje vægt på betonværnet sikrer, at systemet står fast ved evt. påkørsler, og det er nemt at montere og kræver mindre plads på vejene.

Støjabsorberende autoværn er et system, der består af autoværn og støjdæmpning i ét system. Det har samme højde som andre autoværnssystemer, og reducerer støjen markant. 80 % af al trafikstøj på veje kommer fra dækstøj. Med en lav lydkilde er der, hvis værnet står tæt på lydkilden ikke behov for en høj skærm til at dæmpe støjen. Systemet er velegnet til løsninger i mange kommuner, hvor støjautoværnet ofte kan placeres tæt på støjkilden.

 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
P nummer: 1003044557

Send til en kollega

0.047