23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første etape af fremtidens superkaj står klar

Første etape af fremtidens superkaj blev tirsdag overdraget til LINDØ port of ODENSE.

Med i den første etape af havneudvidelsen er 375 meter ekstra havnekaj, der med et heavy-load område, særligt rustet til tungt gods, kan bære op til i alt 105.000 tons.

Som den første af sin slags i Danmark vil dette betyde at LINDØ port of Odense kan imødekomme den stigende efterspørgsel, der allerede nu melder sig, særligt i offshore vindindustrien.

En vigtig brik i den grønne omstilling
Havneudvidelsen er en del af en større udviklingsfase for LINDØ port of ODENSE, hvor man satser særligt på offshore vindindustrien og den grønne omstilling. Og med investeringer som udbygningen af LORCtestcenteret, en ny heavy-load-kran og det nye kajanlæg har LINDØ port of ODENSE hele værdikæden for tilblivelsen af kæmpe-havvindmøllerne på plads ude på sitet i Munkebo. Det sætter LINDØ port of ODENSE i en unik position til at indtage en nøglerolle i ikke kun den danske, men også den globale grønne omstilling. Det er helt efter planen, siger Carsten Aa: 

”Med denne første del af vores havneudvidelse på plads er vi endnu et skridt på vejen i vores ambition om at skabe markedets mest optimale rammer for fremtidens grønne omstilling på energiområdet. Vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor de grønne løsninger uomtvisteligt kræver faciliteter som vores. Denne investering styrker derfor ikke kun vores egen forretning, men også de store linjer i den danske økonomi fremadrettet.”

Den næste og sidste etape af den samlede havneudvidelse forventes at stå klar sidst i 2020. Herefter vil LINDØ port of ODENSE have udvidet havnekajen med 1 km og i alt 400.000 ekstra kvadratmeter.

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38437011
P nummer: 1016982543

Kontaktperson

CKS
Christina Kroer Skov
Marketing- og salgskoordinator
cks@lpo.dk

Send til en kollega

0.047