23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Snedkerstandene summer af liv under DM i Skills 2020

DM i Skills 2020 er i fuld gang og maskinsnedkerne, bygningssnedkerne, møbelsnedkerne og møbelpolstrerne tiltrækker som sædvanligt masser af publikummer.

Onsdag den 15. januar lød startskuddet til DM i Skills 2020, og deltagerne fra Snedkernes Uddannelser kom endeligt i gang med deres 22-timers opgaver. På første dag fik maskinsnedkerne startet op på opgaven og gjort klar til de næste 3 dages konkurrencer, bygningssnedkerne fik afleveret tegningen og påbegyndt tapninger og fræsninger i rammen, møbelsnedkerne lavede korpus til te-skabet og møbelpolstrerne monterede kernelæder på stellet.

Torsdag den 16. januar gik det så for alvor løs, da DM i Skills åbnede dørene for publikum og deltagerne fra alle 4 fag rigtigt kom i gang med konkurrencen. Mange interesserede besøgende ligger i disse dage vejen forbi snedkernes stande, hvor de kan opleve alt lige fra CNC-maskinen i aktion til udførelsen af de fine, detaljerede og håndlavede samlinger. Derudover er der som sædvanligt masser af både unge og vejledere, der får testet deres snedker-skills i aktivitetsstandene.

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33611080
P nummer: 1012531652

Kontaktperson

TVP
Tina Vestergaard Pedersen
Kommunikationsmedarbejder
tvp@snedkerudd.dk

Send til en kollega

0.063