23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VVS-energispecialister blev testet i 3 krævende discipliner

I weekenden afholdtes det årlige DM i Skills i Bellacentret, hvor landets bedste lærlinge i 45 forskellige fag konkurrerede om at blive den bedste indenfor deres respektive fag.

Dette års VVS-energispecialist vinder blev Lucas Barkow, der til daglig er i lære hos Jagtvejens VVS i København, og som efter tre dages hårdt arbejde modtog både diplom og statuette.

”Det var en utroligt fed oplevelse at være med. Jeg fik lært meget og fik styr på de forskellige styringer, der hjælper med at spare på energien” kunne Lucas Barkow fortælle efter i alt 20 timers arbejde fordelt over de tre dage. De fire konkurrerende lærlinge, der har kvalificeret sig ved både skole- og regionsmesterskabet, blev testet i tre discipliner; ventilations-, vand- og varmeinstallation.

Opgaverne bød blandt andet på installation af både fjernkøling og fjernvarme, installation af ventilationsanlæg, føring af koldt brugsvand til varmtvandsveksler og montering af danskvandshanen GROHE Blue Home.

Selvom Lucas har erfaring med installation af armaturer, var danskvandshanen alligevel en ny udfordring, ”Jeg fik prøvet at installere et GROHE Blue Home-armatur, som jeg ikke havde prøvet før, hvilket var fedt at prøve under tidspres.” På trods af tidspresset voldte installationen af armaturet ikke Lucas de store problemer, ”Det var virkelig nemt - jeg gjorde det faktisk på ingen tid. Brugsanvisningen var god, det var enkelt og jeg kunne let danne mig et overblik over opgaven. Det er et fedt produkt”.

Da GROHE blev kontaktet af DM i Skills, i forhold til at deres produkter skulle bruges som disciplin, var det et ja uden tøven. ”Vi investerer generelt meget i unge mennesker både inden- og udenfor virksomheden, så derfor ville vi selvfølgelig gerne donere vores produkter til Skills 2020.” fortæller General Manager hos GROHE, Peter Juul. ”DM i Skills er en vigtig begivenhed for erhvervsuddannelserne, da det omhandler det gode håndværk, og det er en begivenhed vi gerne vil støtte op om.”

Lucas Barkow og vinderne af de øvrige konkurrencefag blev budt på scenen til et håndtryk og en lykønskning af statsminister Mette Frederiksen, som også overrakte dem et diplom. Den efterfølgende onsdag blev vinderne traditionen tro inviteret til hyldest på Københavns Rådhus med pandekager, samt overrækkelse af medaljer og rejselegater.

Bella Centret husede tæt på 48.000 branchefolk samt børn og unge fra Danmarks erhvervs- og ungdomsskoler, mens DM i Skills 2020 var i gang.

De fire regionsmestre, der kæmpede i konkurrencefaget VVS-energispecialist, var:

  • Lucas Zarp Christiansen (Roskilde Tekniske Skole)
  • Lucas Barkow (TEC)
  • Jonathan Dybvad Nielsen (Herningsholm Erhvervsskole)
  • Martin Asmussen Troelsen (Hansenberg)
Grohe A/S
Ved Stigbordene 32, 2th
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK52503310
P nummer: 1001987849

Send til en kollega

0.046