23948sdkhjf
Del siden
Annonce

EP: Åbner selvbetjent Service Depot i Vejle

EP åbner deres første selvbetjente Service Depot for indlevering og afhentning af entreprenørmaskiner. Depotet vil være fjernbetjent og derfor fleksibelt i forhold til hvornår kunder ønsker at aflevere maskiner til service eller afhentning af varer.

Kunderne kan fremover servicere sig selv ved enten indlevering af maskiner eller afhente varer og reservedele, når det passer den enkelte kunde bedst. Dette sker på det nye Service Depot i Vejle, hvor der ikke vil være personale til fysisk, men det hele foregår via fjernkontrol.

Det nye Service Depot har første åbningsdag mandag den 3. februar 2020 på adressen på Hjulmagervej 5E, 7100 Vejle.

Øget tilgængelighed og fagligt niveau
Formålet med det nye selvbetjente Service Depot har blandt andet været at øge tilgængeligheden og højne det faglige niveau overfor kunder.

 ”Vi har valgt beliggenheden i Vejle, da det er centralt placeret i forhold til mange af vore kunder i Syd- og Midtjylland samt på Fyn," siger Martin Brinkmann-Pedersen, direktør ved Erenfred Pedersen A/S

Med en central beliggenhed og mulighed for personlige aftaler om indlevering og afhentning døgnets 24 timer, alle ugens dage, skabes rammerne for netop at kunne imødekomme og tilpasse kundens behov. Erenfred Pedersen A/S anerkender samtidig udfordringen med nedetid i driften, hvorfor der som noget nyt tilbydes visse typer af lånemaskiner under reparationsperioden fra Service Depotet. Der vil bl.a. være pladevibratorer, betonslibere, fugeskæremaskiner og vakuumløftere m.m. På den måde er Service Depotet kundens garanti for altid at være kørende.

For at kunne opnå et højere fagligt niveau og imødekomme de fortsat stigende krav til reparation af entreprenørmaskiner, flyttes alle reparationer til EP’s serviceafdeling i Aalborg. Flytning af maskinerne sker samme nat, som de er afleveret, hvilket sikrer, at kunden får sin maskine hurtigt tilbage i drift.

"Tidligere flyttede vi reservedele til vores afdeling i Kolding. Fremover flytter vi i stedet maskinen til vores reservedelslager. Samtidig er vores mest erfarne serviceteknikere placeret samme sted, hvilket gør, at vi faktisk kan udføre reparationer og service hurtigere og på et højere fagligt niveau end tidligere,"  fortæller Martin Brinkmann-Pedersen, direktør ved Erenfred Pedersen A/S

Når det passer kunden bedst
Indlevering og afhentning af maskiner på Service Depotet sker igennem en fjernbetjent port og videokontrol, således at driften heraf foregår helt uden fast personale.

Det eneste, kunden skal gøre, er at bringe dennes maskiner til Service Depotet og dernæst ringe til telefonnummer 96 31 06 31. Derefter vil en Serviceleder gennem fjernkontrol indskrive maskinen for service eller reparation.

Flytning af Kolding afdeling
Med opstarten af det selvbetjente Service Depot i Vejle har det været naturligt at lukke den hidtidige serviceafdeling i Kolding, da formålet med denne afdeling samtidig forsvinder. Afdelingen har sidste åbningsdag den 31. januar 2020.

Om Erenfred Pedersen A/S
Erenfred Pedersen A/S blev etableret i 1966 og er gennem mere end 50 år vækstet til i dag at være en landsdækkende virksomhed med import, salg og service af en lang række førende produkter til bygge- og anlægsbranchen. Erenfred Pedersen A/S har 30 års erfaring med salg og service af pladevibratorer og betonudstyr med dedikerede produktspecialister indenfor området. Derfor ses det nye samarbejde som et naturlig skridt i vores stræben efter at lette og forbedre arbejdet for vores kunder.

For yderligere information kontakt:
Erenfred Pedersen A/S
Martin Brinkmann-Pedersen, Adm. Direktør
+45 61 55 20 42
mbp@ep.dk

 

Erenfred Pedersen A/S
Rebslagervej 7
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16731803
P nummer: 1002983719

Kontaktperson

Martin Brinkmann-Pedersen
Adm. Direktør
mbp@ep.dk

Send til en kollega

0.062