Vores vakuumpumper bruges til at udsuge kropsekret eller åndedrætsluft på operationsstuerne, hvor den frygtede virus kan være til stede.
De er udstyret med særlige filtre, som hindrer virussen i at trænge igennem, og sprede sig.
Vores vakuumpumper har desuden ikke brug for driftsvæske, f.eks. vand eller olie, som også kunne være kontamineret med virussen.
Den 25. januar, på dagen for det kinesiske nytår, fik Busch i Kina, en nødordre på at levere vakuumpumperne fra vores hovedkvarter i Maulburg. Heldigvis var vakuumpumperne allerede på lager i Shanghai og parate til at blive klargjort til denne anvendelse. På trods af helligdage og den arbejdsstandsning, som var blevet påbudt af regeringen, meldte flere medarbejdere i Busch Kina sig frivilligt til at klargøre leveringen til Wuhan, som ligger 850 km væk, og til at installere vakuumpumperne i de to nye hospitaler.