23948sdkhjf

Udvidelse af infrastruktur fordrer fleksibel forskalling

| Medlemsnyhed | Indrykket af MEVA Denmark

Gennem fem årtier har MEVA serviceret betonindustrien med forskallingsteknologi og -systemer.

Af Andreas Excalibur Bygbjerg

 

MEVA som er på forkant med byggebranchens mangeartede udfordringer, det gælder også inden for infrastruktur, hvor den erfarne forskallingsgigant for nyligt har været involveret i to stationsombygninger på Sydsjælland

I disse år oplever vi en række større udvidelser af infrastrukturen i Danmark, og den kommende højhastighedsbane mellem Ringsted og Femern er blotét eksempel herpå. Her har CG Jensen stået bag ombygninger af Lundby og Vordingborg Station, mens MEVA har leveret forskallingssystemerne.

Forskalling til forskellige behov

Formålet med ombygningerne har været at etablere nye og tidssvarende gangbroer, som er gearet til højhastighedsbanen, der kommer til at løbe igennem Lundby og Vordingborg.

Det har dog været forskellige arbejdsopgaver og fremgangsmåder, som har præget de to projekter, og det har stillet specifikke kravtil forskallingen.

– På Lundby Station har vi leveret systemforskalling og understøtning til en foring, der havde til formål at forhøje de eksisterende rundsøjler på gangbroen. For at kunne rejse dem op til 4 meter har CG Jensen benyttet sig af vores MEP Shoring-tårne, mens AluStar-forme er blevet brugt som forskallingspaneler, fortæller Bjarke Hakmann, salgsrepræsentant hos MEVA Danmark, og fortsætter:

– I Vordingborg skulle der konstrueres nye brosøjler i en lidt anden form. Her blev fundamenterne udført ved hjælp af vores letvægts AluStar-forme, og vægsøjlerne blev støbt i Mammut 350-forme, som er vores heavyduty produkt og egner til sig godt til arbejde i højderne, supplerer han.

En gnidningsfri proces

De to stationsombygninger blev færdiggjort i sommeren 2019 og er de første af i alt fem gangbroer, som etableres af CG Jensen på strækningen mellem Ringsted og Femern. Der var stor tilfredshed med de løsninger, MEVA har leveret til projekterne:

– Arbejdet, som er  udført ved hjælp af MEVA’s forskallingssystemer, forløb helt gnidningsfrit. Derudover opnåede man et imponerende niveau af kvalitet, håndtering og fleksibilitet ved brugen af  MEP Shoringtårne og vægforskalling. Konstruktionen af brosøjlerne på Vordingborg Station var i øvrigt Mammut 350-forskallingens introduktion på det danske marked. Produktet er ét af branchens stærkeste og kan håndtere et støbetryk på 100 kN/m2.

OM MEVA DANMARK:

MEVA er en af Europas førende leverandører inden for forskallingssystemer. Den tyskejede virksomhed har siden etableringen i 1970 sat sit præg på branchen med udgangspunkt i teknologisk udvikling og et stærkt værdisæt, hvor service og rådgivning er nøgleord.

• Siden år 2000 er der i samtlige af MEVAs produkter anvendt Alkus støbeplader, der er en sandwich-konstruktion bestående af to skiver aluminium indrammet af en slidstærk polypropylen. Den store holdbarhed er med til at reducere belastningen på miljøet, og gamle plader skæres op og genanvendes, hvilket bidrager yderligere til en grøn energicyklus.

Læs mere på www.meva.net

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
MEVA Denmark

Tømrervej 7
4600 Køge
Danmark
MEVA Denmark

Send til en kollega

0.093