Detaljeret projektering er med til at sikre, at der ikke opstår byggeskader og konflikter undervejs i byggeprojektet. Læs om de fem projekteringsfejl, arkitekter og tekniske rådgivere ofte begår, når de projekterer med tagpap. Fejl, som kan blive en bekostelig affære, men som kan undgås, hvis man følger simple anvisninger.

Se indslaget om fem projekteringsfejl på Tagkanalen

En forkert udført tagkonstruktion kan i værste fald resultere i utætheder og dyre skader på de underliggende bygningskonstruktioner. Projekteringsfasen er et kritisk punkt i ethvert byggeri, for det er under projekteringen, at konstruktøren eller ingeniøren skaber det stabile fundament for et tæt og sikkert tag, og dermed sikrer bygningen mod fugt, nedbrydning eller brand i mange år fremover.

- Der kan være rigtig mange grunde til at tage med tagpap bliver utætte. Men de mest udbredte fejl går tilbage til projekteringsfasen, hvor der ikke er taget højde for de rigtige forhold i konstruktionen. Utæthederne kan føre til katastrofale fugtskader, og det er derfor vigtigt, at den tekniske rådgiver har særligt fokus på tæthed både under projektering og udførelse, så vandafledningen forløber under kontrollerede forhold, fortæller Jens Jørn Hunderup, anvendelsesingeniør i Phønix Tag Materialer.

Fem projekteringsfejl, du skal undgå

Jens Jørn-Hunderup har beskæftiget sig med tagpap gennem det meste af sit arbejdsliv, og han har derfor set alle de typiske fejl, der kan ske i tagarbejdet. I afsnit 12 af Tagkanalen deler han ud af den viden og giver gode råd til, hvordan du som rådgiver undgår de typiske projekteringsfejl med tagpap. Lad os dykke ned i den første.

#Fejl 1: Manglende inddækningshøjde

Inddækninger er et af de steder, hvor der ofte ses fejl i projekteringen – særligt på tagterrasser, som byggeteknisk kan være et komplekst bekendtskab. Det er fristende for den projekterende at spare på inddækningshøjden, så bygningen har plads til en etage mere. Men hvis du ender med en inddækningshøjde på få centimeter, kan der ved kraftige regnskyl og blæsevejr ophobe sig vand, der løber ind i beboelsen. Det kan føre til omfattende og bekostelige skader.

Baseret på PTM-anvisningerne anbefaler Jens-Jørn Hunderup følgende:

Der skal være niveaufri adgang fra bebyggelsen og ud på tagterrassen
Isoleringstykkelsen er vokset til 300-350 millimeter. Hertil skal lægges en nødvendig inddækningshøjde på 150 millimeter. 

Du kan læse mere om, hvordan du undgår de hyppigste fejl med tagterrasser her.

 #Fejl 2: Installationer indbygget i isoleringen

Der er en stigende tendens til, at installationer som ventilationskanaler, afløbsrør og elkabler indbygges i tagisoleringen. Det udfordrer bygbarheden, nedsætter isoleringsevnen og skaber kuldebroer. Derudover gør installationer i isoleringen det besværligt at fastgøre tagdækningen mekanisk.

Et andet problem er, når ventilationskanaler pakkes ind i blød mineraluld for at opnå brandbeskyttelse. Det skaber bløde områder under tagdækningen, som kan medføre kritiske vandansamlinger. Jens-Jørn Hunderup fraråder derfor, at man lægger installationer i tagisoleringen.

#Fejl 3: Manglende ventilation af tagkonstruktionen

Manglende ventilation af selve tagkonstruktionen er et overset problem. Hvis du først konstaterer denne fejl i byggefasen, kan det blive en dyr affære at rette op på. En simpel tommelfingerregel er, at man altid skal ventilere, når tagpappet lægges oven på træbaserede materialer. Der må ikke ventileres fra hætte til hætte, fordi det skaber konstant undertryk i konstruktionen over hætten. Og er der små utætheder i dampspærren, får man den varme rumluft fra indeklimaet trukket op i ventilationsspalten, som skaber et vakuum. Det giver kondens i konstruktionen og risiko for råd og svamp. Optimalt set skal man derfor ventilere fra udhæng til udhæng.

 #Fejl 4: Manglende nødafløb

Nødafløb er et afløb, du laver på små tagflader under 90 kvadratmeter, der kun har ét afløb. Hvis det ene afløb stopper til, er det kritisk, hvis vandet ikke kan komme væk andre steder, da det hurtigt kan stige op over de 15 centimeters inddækningshøjde. Alligevel er det ikke ualmindeligt, at den projekterende glemmer nødafløbet.

Nødafløbet bør være synligt, så det ”sladrer” om, hvornår afløbet skal renses. Jens Jørn anbefaler:

Få anlagt et nødafløb, så afløbet ikke tilstoppes
Nødafløbet skal ligge 50 millimeter over det laveste punkt på taget.

#Fejl 5: Tagdækninger, der ikke lever op til brandkravene

En tagdækning skal opfylde brandkravene i Bygningsreglementet, som dokumenteres ved en prøvningsrapport og en klassifikationsrapport. Det er vigtigt, du som projekterende sørger for den nødvendige dokumentation og selv efterspørger en klassifikationsrapport. Klassifikationsrapporten udføres af Brandteknisk Institut. Du skal også sikre dig, at produkterne, der er anvendt på taget, rent faktisk er dem, der fremgår i klassifikationsrapporten.

På Phønix Tag Materialers hjemmeside fremgår brandgodkendelserne i PTM-anvisninger i afsnittet om Brand

Anvisninger til projekterende
Der findes flere anvisninger på markedet, som arkitekter og tekniske rådgivere kan læne sig op ad, når de projekterer med tagpap. Det drejer sig blandt andet om:

• PTM-anvisningerne indeholder guides til både projektering, udførelse, anvendelse og produktvalg. De er fordelt på temaer som materialekrav, fugt, brand, tagisolering, undertage og tagterrasser
  
  
• BYG-ERFAs erfaringsblade giver anvisninger inden for ex tagterrasser, brandsikring, afdækninger, undertage og niveaufri adgang. Siden 1977 har BYG-ERFA indsamlet, bearbejdet og formidlet byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning.