23948sdkhjf

Sikkerhed ved vejarbejder

| Medlemsnyhed | Indrykket af VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

VEJ-EU sætter igen fokus på din og dine kollegaers sikkerhed ved vejarbejder samt behovet for øget fremkommelighed.

Den 1. september 2020 afholder VEJ-EU igen konferencen "Øget fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejder".  Vi håber naturligvis, at du også vil være med i år. Det bliver en spændende dag med indlæg fra alle de parter, som bliver berørt under et vejarbejde: Trafikanter, vejarbejdere, bygherrer, entreprenører og vognmænd.

Kom og vær med, når vi sætter fokus på din og dine kollegaers sikkerhed ved vejarbejder samtidig med hensynet til bilisternes øgede behov for fremkommelighed. Det er her, du har chancen for at dele ud af dine egne erfaringer.

Sikkerhed, arbejdsmiljø og fremkommelighed er en vigtig del af VEJ-EU kurset ”Vejen som arbejdsplads”, og det er netop disse emner, vi sætter fokus på. Så har du været på kurset, vil konferencen give dig ny inspiration og nye kontakter.

Der bliver rig mulighed for at debattere og fortælle om egne erfaringer efter de forskellige indlæg, så vi kan lære af hinanden, og få større forståelse for de problemer der er, med de forskellige roller vi har i et vejarbejde.

Samtidig får du lejlighed til at møde centrale beslutningstagere og meningsdannere fra stat, kommuner, rådgivere, entreprenører og leverandører.

Se programmet for konferencen her

Tilmeld dig her

Medlemsnyhed

Indrykket af
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Guldalderen 12
2640 Hedehusene
Danmark
VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse

Send til en kollega

0.11