23948sdkhjf

Ledende dansk virksomhed overtager Drytech ApS

| Medlemsnyhed | Indrykket af Drytech ApS

Drytech er pr. 1. juli 2020 blevet overtaget af et af Europas ældste og mest innovative virksomheder inden for vandbehandling.

Drytech er pr. 1. juli 2020 blevet overtaget af Guldager A/S - et af Europas ældste og mest innovative virksomheder inden for vandbehandling. Guldager A/S er specialister i vandbehandling, og tilbyder alle former for korrosionsbeskyttelse og vandbehandling til brugsvand og procesvand, i industri og offshore. Sammen vil vi arbejde hen mod at blive den foretrukne partner og leverandør for professionelle kunder inden for vandbehandling og udtørring af kældre, med respekt for miljøet og til gavn for kundernes økonomi og slutbrugere.  

Med Guldagers overtagelse af Drytech vil der nu være mulighed for at tilbyde Guldagers kunder, som typisk er boligforeninger og større beboelsesejendomme, en tør kælder.

Som kunde hos Drytech skal du ikke foretage dig noget. Drytech vil fortsat servicere eksisterende og fremtidige kunder. Den eneste forskel er, at Drytech flytter lokaler fra Virum til Lillerød, hvor Guldager holder til. Alle Drytechs medarbejdere flytter med over i Guldagers bygning, og vil fortsat være til din rådighed.  

Claus Torbøl, CEO hos Guldager, er begejstret for overtagelsen og ser frem til endnu bedre servicemuligheder; “Vi er meget glade for at Drytech bliver en del af Guldager. Vi er en ledende dansk virksomhed inden for vandbehandling, som gennem næsten 80 år har opbygget en europæisk organisation med dygtige og motiverede medarbejdere. Vandbehandlingsområdet er i rivende vækst, og Guldager har stærke kompetencer samt en god position på markedet i Danmark, Schweiz og Belgien. Målsætningen i de kommende år vil være at bruge den mangeårige erfaring hos medarbejderne i Guldager til at ekspandere virksomheden inden for vandbehandling gennem fortsat udvikling af virksomheden, tilkøb af virksomheder og teknologier.”

Om fusionen fortæller Niels Olsen; “Jeg er meget glad for dette nye samarbejde. Guldager har en lang række kunder og samarbejdspartnere, som det vil være naturligt at tilbyde et gratis fugttjek og ”en tør kælder”, samtidig giver det os nogle større økonomiske muskler."

For yderligere information kontakt Niels Olsen på niels@drytech.dk eller Claus Torbøl på cct@guldager.com.

Læs mere om Guldager her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Drytech ApS

Virumgade 7-9
2830 Virum
Danmark
Drytech ApS

Send til en kollega

0.156