23948sdkhjf

Frodi er udlært og modtager fagets medalje

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Frodi Dam er udlært elektriker fra EL:CON i Aarhus d. 14. august 2020.

I løbet af sin lærlingetid har Frodi prøvet kræfter med både service- og projektafdelingen i Aarhus, hvor han har været god til at tillære sig nye kompetencer og tage ansvar for opgaverne. Serviceleder Flemming Konradsen fortæller, at Frodi er vokset med opgaven i løbet af sin læretid. ”Han er en vellidt og dygtig medarbejder, der har været god til at gå efter det, han gerne ville. Han har blandt andet ytret ønske om noget mere ansvar, og derfor satte vi ham i spidsen for et belysningsprojekt, som han kørte selvstændigt i mål”, udtaler Flemming.

Frodi fortæller, at det er med de selvstændige og afvekslende opgaver, han trives bedst. ”Jeg har jo prøvet lidt forskelligt, men jeg er især glad for at køre service. Det er meget alsidigt, og jeg kan godt lide, at der er nye opgaver og udfordringer hver dag”, fortæller Frodi, der er god til at suge ny viden til sig. I sin fritid har Frodi derfor tillært sig kompetencer inden for automation, som hans svendeprøve også handlede om. Her modtog Frodi fagets medalje.

Selvom fremtiden på sigt godt kunne byde på et arbejde inden for automation, så er Frodi ikke klar til at sige farvel til Service i Aarhus endnu, hvor de derfor fortsætter samarbejdet.

Stort tillykke til Frodi!

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.093