23948sdkhjf

Solidt tømrer- og snedkerarbejde fra kælder til kvist

| Medlemsnyhed | Indrykket af Viggo Pedersen & Søn A/S Byggeentreprise

I mere end 75 år har Viggo Pedersen & Søn A/S beskæftiget sig med såvel traditionelt tømrerarbejde som mere detaljeorienterede bygningssnedkeropgaver, hvorfor virksomheden er specialister i at håndtere komplekse og mangeartede renoveringsprojekter.

Stor faglig stolthed og sans for samarbejde kendetegner Viggo Pedersen & Søn, der har mange års erfaring med
at varetage renoveringsprojekter i alle afskygninger. Den velrenommerede virksomhed formår at balancere forståelsen for både helhed og detalje, hvilket blandt andet kommer til udtryk i kompetent byggestyring samt høj
kvalitet i udførelsen.

Renovering med mange facetter

Viggo Pedersen & Søn beskæftiger sig ikke blot med de grove tømrerarbejder i form af tag- og vinduesudskiftning, men løser også indvendige og mere snedkerprægede opgaver som opsætning af køkkener, gipsvægge og lignende.
”Vi er rigtig gode til at håndtere projekter, hvor det er muligt at udføre en bred vifte af tømrer- og snedkerfagets
facetter,” udtaler Martin Hagemann Mortensen, direktør i Viggo Pedersen & Søn, der i øjeblikket er i gang med en boligrenovering i Glostrup for en af landets større pensionsselskaber:
”Projektet indebærer facaderenovering med ny puds samt udskiftningen af vinduer og døre. Derudover etablerer vi to tagboliger med tagterrasse, og arkitekten har kræset for detaljerne og valgt kobberbeklædning til kviste
og frontispicer,” fortsætter han.

Beslutningsdygtige og hensynsfulde

I forbindelse med renoveringsprojektet i Glostrup har Viggo Pedersen & Søn demonstreret stor fleksibilitet.
Det var oprindeligt meningen, at der skulle etableres en enkelt tagbolig, men undervejs i forløbet blev den opdelt
i to.
”På den måde har det været en dynamisk byggesag, hvor vi har bevist, at vi er en omstillingsparat virksomhed, der er i stand til at træffe hurtige beslutninger”, forklarer Martin Hagemann Mortensen og peger på kommunikationen med beboere som et vigtigt aspekt i enhver boligrenoveringssag:
”Vi arbejder i private hjem, og det er vigtigt, at folk føler sig trygge i hele forløbet. Det skal blandt andet være helt
klart for dem, hvornår vi kommer og hvornår vi er færdige i de enkelte lejligheder. Denne type projekter kræver
derfor et højt informationsniveau og stor hensyntagen til beboerne,” slutter han.

OM VIGGO PEDERSEN & SØN A/S:
Viggo Pedersen & Søn er Rødovres ældste tømrer- og snedkerfi rma. Siden stiftelsen i 1941 har firmaet været i stand til at yde høj håndværksmæssig kvalitet og tilpasse sig de omskiftelige forhold i den danske byggebranche.
I hoved-, stor- og fagentrepriser løser Viggo Pedersen & Søn en bred vifte af opgaver med tømrer og snedker i egenproduktion – herunder hospitals- og laboratorieombygninger, facade- og tagrenoveringer, til- og ombygninger, kontorindretninger, institutionsrenoveringer, bygningsvedligehold og servicearbejde.
Læs mere på www.vps.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Viggo Pedersen & Søn A/S Byggeentreprise

Valhøjs Allé 152
2610 Rødovre
Danmark
Viggo Pedersen & Søn A/S Byggeentreprise

Billeder & videoer

 renovering af tag og facade på en ældre etageejendom

Send til en kollega

0.095