23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konsortium vinder endnu en opgave for SDU-SUND

Kontrakten omfatter byggeledelse, testorganisering, måleteknik og fagtilsyn til byggeriet og de højt specialiserede tekniske anlæg

​​Konsortiet bestående af EKJ Rådgivende Ingeniører, Dall & Lindhardtsen og KHR Arkitekter samt underrådgiver C:raadgivning har vundet opgaven med byggeledelse og fagtilsyn på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), der lige nu er under opførsel på Syddansk Universitet (SDU) med Vejdirekturatet som bygherre. Se omtalen af projektet i Dagens Byggeri og Licitationen​.

"Vi er stolte over at skulle hjælpe Vejdirektoratet videre med dette spændende projekt. Vi glæder os over, at vi nu får lejlighed til at sætte den viden, som vi allerede har oparbejdet med teamet på projektet endnu mere i spil til gavn for projektet og de fremtidige brugere af huset," siger sektordirektør Jon T. Simonsen, EKJ, på vegne af konsortiet. 

Projektet har en samlet anlægssum på ca. 1,3 mia. kr. Kontrakten omfatter byggeledelse, testorganisering, måleteknik og fagtilsyn til byggeriet og de højt specialiserede tekniske anlæg for bla. dyrestalde og laboratorieområder, som udføres i flere entrepriser. Som en del af kontrakten skal konsortiet også medvirke til fuldt koordineret performancetest, funktionsafprøvning samt prøvedrift.

Naturlig forlængelse af projekteringsopgaven

Opgaven falder i naturlig forlængelse af den igangværende projekteringsopgave og tilsyn med råhus, facader, tagdækning og komplettering, hvor den nu vundne opgave med TEK- og Y250- udbuddet betyder, at konsortiet nu leverer al byggeledelse og fagtilsyn for det samlede projekt.

Læs også om vores arbejde med landskabet ved OUH

 

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419
P nummer: 1002664775

Send til en kollega

0.094